Nedtælling

"ØHH....ØHH...jeg har glemt det...ØH...sig det igen!"; hans store udtryksløse øjne flakker rundt i deres huler, leder efter det glemte, i hulens mørke. Han ser så ynkelig ud, en ren skygge af fordums store dage, ja selv skyggen ligner noget i begyndende opløsning.
"Ringvrag, det er hvad du er, et skide ringvrag!"; hans kone ser med afsky på sin mand.

Han har aldrig været skuffens skarpeste kniv, men hans stålnæver, uddelte dødbringende Black out, et rekordniveau der aldrig er set lignende og endnu ikke overgået og det har bragt ham på alverdens avisforsider. Det var tider; Det var også dengang, hvor hans svedige og muskuløse krop gjorde ting ved hende og hans komet karriere bragte hende let til bens på bonede gulve, helt oppe hos jetsettet.

Hun står lænet op ad dørkarmen, fjern i blikket, men virkeligheden kræver hendes tilstedeværelse, langsomt tager de eksistentielle lyde til.
"ØHH... elskede lille kone... vil du ikke nok hjælpe?

Hendes mand, ringvraget, havde fået et brev fra et stort finansfirma. Af alle, så sender de hendes mand et brev, hvorfor? ... nå ja, han havde søgt et job, og hun havde hjulpet ham, fundet alt det positive frem, fra dengang og nu var der svar. Med Hr. og De, mødedato, klokkeslæt og venlig hilsen... fra en eller anden underdirektør i finansfirmaets vagtselskab. Og samtalen skal ske i dag.
”Skat... hvad var det nu firmaet hed?...ØHH... hvilken skjorte synes du jeg skal tage på?"

Hun ser på ham, ser sig om i den lille lejlighed. Nej, det ser ikke for godt ud; tænker hun. På vej hen til klædeskabet, slår hun knoerne hårdt ned i hovedet på sin mand.
”AV! ... Hvorfor det?”; han tager sig afværgende til hovedet.
”Du har bare, at få det job, brug den smule du har tilbage i øverste etage… få mig væk fra dette lorteliv… denne mudderpøl af en stinkende lortelejlighed… hører du!”
Hendes indre er i vildt oprør. En lille flamme i hendes bryst, blafrer sygeligt og truer med at gå ud, hver andet øjeblik. Hun ved godt, at den ville dø ud.
De vil se det med det samme, at han er for dum til dette simple job og vil høfligt takke nej… det afgørende slag, som det er sket så mange gange.

Giv Gud en chance om søndagen; tænker hun; retter på sin mands slipseknude.
Går et skridt tilbage og ser ham an. Når ringvraget bliver fikset lidt op, er han ikke værst. Kroppen er stadig spændstig, indbydende … motorikken viser, at det er krop uden større kontrol.
”Jeg krydser fingre for dig, skat”; kysser ham til farvel og skubber ham ud af døren.
Råber panisk efter ham; ”Jeg elsker dig!”