"Jeg tror faktisk ikke at FCK kan vinde denne sæson" lød det fra Henrik. Han lå tilbage i sædet og kigger op i loftet.
"Hold nu kæft" sagde jeg.

Vi havde nu holdt her i ti minutter og jeg var allerede gennemblødt af sved. Jeg holdt stramt om det store ret og kiggede intens på porten, som burde have åbnet sig for mange minutter siden.

Henrik hoppede op af stolen og gav mig et chok.
"Hallo man de der betjente ved fartfælden, de ved sku da hvem vi er!"

Jeg slog ham op skulderen.
"Forfanen man du gav mig et chok!" råbte jeg.

"Jamen du vidste dem jo dit kørekort. De ved hvad du hedder!" Henrik var ved at gå i panik.

"Nej jeg viste dem kørekortet som jeg tog fra den chauffør der kørte lastbilen" Betjenten havde slået det op og kunne se at jeg virkelig arbejde fra det transportfirma vis lastbil jeg kørte i.

"Jamen du ligner ham jo overhovedet ikke" sagde den lidt mere rolige Henrik.

"Nej" grinede jeg.

Døren ved siden porten åbnede sig og ud kom en vagt. Jeg rullede vinduet ned.
"Der er nogle problemer med den mødedato der står i firmaets kalender" sagde vagten.
"Men jeg har snakket med vagtselskabet og banken, de siger at du kan køre lastbilen ind i gården, og tage det mest nødvendige ud"

"Det lyder rigtigt godt" sagde jeg til vagten som allerede var igang med at åbne porten.

Sveden blev afløst af adrenalin, som strømmede ud i min krop mens jeg kørte lastbilen ind i gården.

Henrik og jeg gik ud af lastbilen og ned til bagklappen. Vagten stod ved siden af os.
Jeg begyndte at sænke bagklappen.

"Det da også noget af et tidspunkt at skulle aflevere dele til et køleanlægget" grinede vagten.

"Ja men de blevet specialfremstillet i Tyskland, og banken havde bedt os om at komme med dem så snart de var færdige" sagde jeg.

Bagklappen var nu halv nede.

"Ja de tysker må da have haft travlt, de er færdige en hel uge før aftalt"

Jeg hoppede op på bagklappen som nu var helt nede

"Ja nogengange bliver man overrasket" sagde jeg mens fem mænd stormede ud af lastbilens mørke.

De skubbede vagten omkuld og bandt hans hænder sammen. Han var blevet helt stille med virkede ikke særlig overrasket over vores overraskelsesangreb.

Mændene rejste vagten op, og vi gik samlet hen mod bankens bagindgang.

Henrik satte sig ned og begyndte at rode med alarmsystemet ved døren.

"Hvordan ser det ud?" sagde jeg spændt.

Henrik kiggede op på mig.
"Det kan faktisk godt være at FCK vinder igen i år"