De slidte jeans hang lavt på de smalle hofter. Lige så lavt som de 2 revolver, der hang på deres vante pladser. Uden dem følte den høje mand sig nøgen. Totalt blottet og derfor var de altid på hans skikkelse. For det meste i deres hylstre, men det skete at de befandt sig i hans hænder og det ikke kun for at blive rengjorte. Nej de endte der for at blive brugt, men lige nu hang de roligt ved hans hofter. Ventede tålmodigt på at skulle i brug og han strakte sin lange krop i et gab. Lod sine grå øjne finde ud over den øde slette. Solen bagede ned imod ham og hans mænd og ikke en vind rørte sig. Kvæget bevægede sig dovent fremad og efter at have ladet sit vågne blik glide ud over det hele, fandt han sin pålidelige hest, svang sig elegant i sadlen og sendte en af de andre et svagt smil. Da de red af sted med kvæget for en uge siden, havde de været 7 mænd. Nu var de nede på 5. Ingen var stukket af fra deres job, hvilket ville være dumt, når man først fik løn ved ankomsten, men 2 var afgået ved døden. En blev trampet ihjel af en tyr og den anden? Ja han vågnede bare ikke op igen. Ikke noget unormalt i deres verden. Jorden kunne være grusom.

Revolverne var oppe af deres hylstre før ekkoet af det ene, fremmede skud gled ud. Ud over at lade sine grå øjne søge oprindelsen af skuddet, så talte han lynhurtigt hoveder. Ingen gled af hesten. Altså var ingen ramt, men omtrent alles revolvere var ude i det fri og alle pegede i den samme retning. Den største fare ved deres job var ikke at dø i løbet af natten på grund af kulde eller sygdom. Det var når andre cowboys prøvede at stjæle deres kvæg. Det kvæg de drev fremad for en rigmand og det kvæg de alle var parate til at beskytte mere deres liv. Alt for at tjene penge til deres familier.

Et nyt skud rungede i luften og han sporede sin hest. Fik den til at kaste sin lange, stærke krop fremad og behøvede ikke stille nogen spørgsmål, da han kom frem. Han lod bare sine store, tunge revolvere snakke og de snakkede gerne. Galede højlydt og blev først stille, da de var tømte.

9 mænd var døde. Ikke alle ved hans hånd, men et par stykker og han så alvorligt ned på liget af en ung knægt. 15 år højest. Et eller andet sted, imellem de andre lig, ville hans far ligge. Det betød at en kvinde ville vente forgæves på dem i aften. Personligt var han ligeglad. De havde skudt ham eller hans, hvis ikke de selv var blevet skudt. Sådan var skæbne for kvægtyve og de mænd, der drev kvæget fremad. Døden var en naturlig del af deres liv og intet at begræde. Der var andre mænd og mere kvæg at flytte.