Det var koldt her til morgen, men da solen stod op, blev det straks varmere.
Det er svært at klæde sig på, det er frost når jeg står op, det er frost når jeg går hjem, men når solen står højt på himlen er det varmt, så varmt.
Støvet står op, lægger sig overalt, min næse gør ondt af alt det støv.
Jeg er ellers ikke særlig god til varme, men her er varmen anderledes, ikke så omklamrende, man kan trække vejret frit, bortset fra støvet, selvfølgelig.

Alt er brunt, og knasende, de vander og vander, men forgæves, græsset bliver ved med at være stridt og groft. Det har ikke regnet i et halvt år, ikke så meget som een dråbe. Men jeg kan godt lide farverne, og vinden, der for bladende til at rasle.
Og regnen vil også komme, i så store mængder at alt vil flyde væk, og farverne vil vende tilbage.
Derfor er alt indrettet efter en anden årstid, end nu. Alt står i skygge, alt er indrettet efter den voldsomme varme og regnskyl. Det er svært at forså, nu, hvor der er så tørt, og koldt om natten.
Men regnen og varmen vil komme.

12 vandrør sprang i nat, de siger at der ikke har været så koldt om natten i flere år, mit vand der står ved siden af min seng, har fået en konsistens af slush-ice.
Man tager en dyb indånding, luften er frisk, men op skal man, selvom man helst vil blive nede i varmen. Hytten har kun to vægge, resten er myggenet, igen en indretning der er designet efter forventningen om varme.

Jeg kan bedst lide tiden lige efter solen er stået op, solen der lover en flot solrig dag, med dybe rumlende brøl i baggrunden, dyrene er vågnet. De er aktive her i kulden, de vil døse hen når det bliver varmt midt på dagen.

Vi har ikke set skyer på himlen i fire uger, kun månen der ligner en smiley. Og stjernerne, stjernerne er fantastiske. Så mange der er, anede ikke man kunne se så mange stjerne på himlen. Jeg kan dog ikke finde Karlsvognen, den er forsvundet, ude af synsfelt. Det gør nu ikke noget, når månen smiler ned til mig.


Det er en underlig årstid.