- Hallo, er der nogen hjemme?
Det gav et lille sæt i mig, og jeg måtte kigge både på tavlen og papiret inden jeg fandt frem til hvad han ville vide.
- Øh.. Jamen hovedpersonen er forvirret, fik jeg fremstammet.
- Præcis! Han er forvirret, fordi han ikke er sikker på om han skal tro på sin kone når hun siger…
Han vendte ryggen til mig, og begyndte at skrive på tavlen. Jeg havde faktisk ikke fulgt med det meste af tiden. Jeg havde været distraheret.
Jeg sad bagerst i klasselokalet, så lærerne ikke lagde mærke til mit mentale fravær. Han sad et par rækker foran mig og skrev ivrigt på sin telefon under bordet. En gang imellem kiggede han op, for at få øjenkontakt med Rikke, næsten ved siden af ham. De smilede begge inden også hun så ud til at være meget interesseret i noget under sit bord.
Jeg brugte de fleste af mine skoledage på at holde øje med dem. Det havde jeg efterhånden gjort længe. Siden festen. Og det var begyndt at påvirke mit skolearbejde. Jeg kunne ikke koncentrere mig når han var i lokalet, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig, hvis han ikke var der. Jeg vidste ikke hvad der var værst. At han sad og sendte blikke til en anden, eller at han ikke var et sted hvor jeg kunne holde øje med ham.
Han kiggede igen op fra mobilen, vendte sig om og kiggede på mig. Min vejrtrækning stoppede et par sekunder, og jeg mærkede hvordan mit hjerte pludselig nærmest eksploderede. Dunk, dunk, dunk. På de få sekunder, blikket varede begyndte mine håndflader at svede, og verden omkring mig fordampede. De andre i lokalet forsvandt. Jeg så kun ham. Han smilede til mig, men inden jeg kunne nå at gengælde smilet havde han rettet blikket tilbage på sin mobil.
- … Og derfor endte han med en ligegyldig affære! Men vi har ikke mere end to minutter tilbage, så jeg vil bare slutte af med at minde jer om at jeres stile skal afleveres på torsdag, og at de altså tæller med i jeres årskarakter!
Han kiggede på mig, da han sagde det sidste. Jeg ville ikke have følt mig truffet hvis ikke det var fordi jeg ikke havde afleveret de sidste to stile. Jeg kunne ikke samle mig om det. Det var som om at denne følelse havde slettet alt andet i mig, der betød noget. Skolen, familien, vennerne.. Selv min appetit! Der var kun en ting i verden jeg kunne tænke på, og det var ham!
Og han ville aldrig få det at vide. Om tre uger begyndte læseferien, og han havde en kæreste. Jeg sukkede, da jeg lynede min taske, tog den på ryggen og gik lige forbi ham og ud af klasseværelset. Hvis bare..
Jeg kom ud på gaden og tog min iPod i ørerne. Klumpen i maven voksede, da musikken startede. Endnu engang havde denne lille dims fundet lige præcis den sang, der passede til min dag.