”Sådan Sigurd! Nu er jakken repareret. Det er der ingen, der lægger mærke til.”
Han betragtede sin mor, mens hun stolt rakte ham den. ”Tak” sagde han og tvang sig selv til at smile. Tanken om en ny jakke var udelukket. Hvor meget luksus fik man råd til som kontanthjælpsmodtager?

Sigurd gik med tunge skridt ned ad trappen, mens han genoplevede gårsdagens limbo og så klassens ubestridte alfahan for sit indre blik. Rune med det smarte tøj og kække bemærkninger, der kunne charmere alle. Pigerne flokkedes om ham, og Sigurd genkaldte sig især Mias beundrende blikke, når Rune slog smut med dådyrøjnene og lod nåden dale ned over de udvalgte i form af lidt smigrende bemærkninger.

Konfirmationen stod for døren, og Runes forældre havde for længst reserveret selskabslokaler på godset.
Sigurd undlod at fortælle, at de havde modtaget et mindre legat, som hans mor havde søgt. Det muliggjorde nu at få hjælp i køkkenet fra en kogekone.
Sigurd genoplevede de hånlige kommentarer om hans manglende status, og hvordan Rune havde væltet ham omkuld, så jakken blev flænset. ”Nu er fattigrøven ved at gå op i limningerne” lo Rune og pegede på foret, der hang som et sørgeflag og daskede.

Da Sigurd trådte ind i skolegården, holdt Rune hof. ”Der er han!” skreg han og fortsatte ”Har du fået ny jakke?” Runes pegefinger begyndte at kratte i den lappede syning. ”Lap-svansen skal ned og ligge” hylede han, og inden Sigurd nåede at tage for sig, lå han på jorden med Rune øverst. Han forsøgte at vride sig fri, men Rune holdt fast, mens slagene faldt taktfast.
Pludselig aftog kraften, og Rune hev sært efter vejret. Sigurd mærkede ham falde tungt hen over sig, og stilheden sænkede sig. Alle måbede, mens Sigurd rejste sig og vendte ham om på ryggen og mærkede efter. Der var ingen puls.

Tilskuerne stirrede handlingslammede på Runes tomme blik, mens
Sigurd fik samlet sig og sendt en flok af sted efter hjælp. En anden ringede til 112.
Han lagde begge hænder på brystbenet. Trykkede 30 gange. Gav 2 indblæsninger. Trykkede 30 gange. Atter 2 indblæsninger. Sigurd fortsatte utrætteligt. Universet var sat i stå. Lige nu gjaldt det om at få gang i hjertet. Han sansede ikke, at sveden drev af ham.

En skare af lærere kom løbende, idet ambulancen ankom. Sigurd kæmpede indædt, og til sidst lykkedes det at mærke pulsen, inden redderne tog over.

Der bølgede en euforisk respekt omkring Sigurd fra alle sider. Ikke mindst fra Mia.
Senere trådte skoleinspektøren ind i klassen og sagde: ”Jeg har netop talt med hospitalet. Rune har en hjertefejl, men han klarer den takket være dig, Sigurd.”

Mia lagde sin hånd i Sigurds og hviskede: ”Respekt er ikke noget man får - det er noget man gør sig fortjent til.”