BANG!

Tre minutter før skuddet gjaldede gennem Saloon Dillinger, stod seks mænd i støvede, gennemsvedte ponchoer med deres dobbeltløbede Winchesters peget mod spillerne ved bordet.

Der var blevet spillet poker og kortene røbede, at Joe ville have taget puljen, hvis ikke spillet var blevet stoppet. Røgen af krudt havde bredt sig og bartenderens hjernebark var landet på sedlerne. Spillerne ville have givet Joe puljen og alt hvad de ejede, hvis de havde kunne vælge mellem det, og det der skete nu. De sad seks spillere om bordet. Allesammen mænd. Og allesammen mænd der havde myrdet før.

”Mine herrer,” havde den mindste fyr med poncho sagt, imens han pegede med sin riffel.

”I kan formentlig ikke kende nogen af os. Men tro mig. Der er ingen af os der nogensinde har glemt nogen af jer.” Han havde kørt sin hånd gennem sit fedtede, mørke lange hår.

”Jeg var ti dengang. Og siden den nat, har jeres ansigter hjemsøgt mig hver eneste nat, og brændemærket min sjæl med det samme brændende ønske, som mine rejsefæller deler med mig. Vores historier er forskellige, men vores mål har altid været det samme.”

Han havde kastet en revolver på bordet med et tungt dunk.

”Der er kun en enkelt kugle i min Peacemaker. For i aften skal vi lege en lille leg.”

Så havde han lagt en branket hånd med mudderskorpe på revolveren, og sat den i bevægelse om sig selv.

”Jeg kan se, at Joe Dalton skal være den første der får chancen.”

Løbet på den tunge Colt pegede på en lille mand med markant hage og pjusket sort hår.

”Joe Dalton. Du skal træffe et valg nu. Når jeg har talt til tre tager du ganske langsomt revolveren i hånden og vælger. Enten retter du den mod din egen tinding og trykker af, eller også retter du den mod den person der slog min far ihjel og trykker af. Hvis du retter den mod dig selv og kammeret er tomt, har du købt dig lidt mere tid på Guds jord. Hvis du retter den mod min fars morder, skyder jeg ham, hvis kammeret skulle være tomt. Skulle du huske forkert, og rette den mod en morder, der dog ikke er min fars, køber du tid til ham. Men du får så selv lov til at stå til ansvar for dine gerninger overfor herren med det samme.”

Han spyttede sort tjære på gulvet.

”Har du forstået legen, Joe?”

”Det er godt. En...to...tre...”

BANG!