Det var som en anden verden, en lille lomme hvor tiden stod fuldstændig stille. Hun trådte ind ad døren. og i kontrast til den hektiske gade hun kom fra, gik tiden i stå da den karakteristiske duft af øl, røg og indelukket ramte hendes næsebor. Ind ad døren lukkede hun en stribe lys, der skar ind i mørket og afslørede støvet, der lystigt dansede i lyset Kontrasten var bemærkelsesværdig, så hun lukkede hurtigt døren bag sig og der lød en stille klingen fra to klokker, der var fæstnet på døren med et stykke sejlgarn. Larmen fra gaden forsvandt øjeblikkeligt, og gjorde kun kontrasten mellem inde og ude endnu større.

Hun befandt sig i et smalt aflangt lokale, med en bardisk tværs igennem. Der var rent, men slidt. Baren var af mørkt træ med dybe indskæringer der dannede fine mønstre og med en sortmalet bardisk ovenpå. Mørkerøde vægge der endte i et tykt, blødt gulvtæppe, der på trods af den mørke farve, ikke formåede at skjule alle pletterne, der i årenes løb var opstået af berusede gæsters mangel på koordination. Dagslyset blev holdt ude af grønne velourgardiner der virkede som en mur mellem de to vidt forskellige verdener, og kun efterlod den øverste del af barens eneste vindues fedtede rude bar. Belysningen i lokalet bestod udelukkende af det dunkle lysskær fra lavthængende lamper af kulørt glas. Væggene var udsmykket med gulnede avisudklip, postkort, fotografier af stamgæster og smagsløse malerier. Det eneste der vidnede om hvilket årti de befandt sig i, var smileyrapporten fra Sundhedsstyrelsen, der fuldstændig skilte sig ud. På hvert af de runde borde, langs lokalets ene væg stod et rundt askebæger. Ved et af bordene sad en tyk, rødmosset mand og læste avis. På trods af at klokken ikke viste mere end ti om formiddagen, var bartenderen nede ved bordet det øjeblik gæsten havde taget den sidste tår af sin guldøl, og erstattet den tomme med en ny, uden at gæsten så meget som havde kigget op fra sin avis. Det virkede som en standardprocedure, som en mekanisme der automatisk foregik dag efter dag. Hun var straks fascineret. I baren sad endnu en gæst. Han løste avisens store krydsogtværs, røg en cigaret og mumlede lidt for sig selv. Stemningen var træt, det var stemningen der fik tiden til at stå stille.

Bartenderen, en ældre, skægget mand befandt sig endnu en gang bag baren og kiggede op på hende, da hun de sidste par minutter havde stået helt stille på dørmåtten. Hun var nærmest forstenet, nænnede ikke at bryde det fuldendte billede ved at træde længere ind i lokalet, ung, frisk og sober. Hun trådte et skridt tilbage, åbnede døren og lukkede døren til den lille verden stille bag sig.