Jeg skriger af mine lungers fulde kraft. Et skrig af desperation og et råb om hjælp, en reaktion af panikken der på et splitsekund, har indtaget min krop og styrer den enevældigt. Men der er ingen der hører mig, for der kommer ikke en lyd.
Jeg prøver at bevæge mig, spænder hver eneste muskel i min krop. I min bevidsthed kaster jeg mig fra side til side og vrider min krop i kramper. Men der er ingen der opdager det, for jeg rør mig ikke en millimeter.
Mit hjerte hamrer af sted og gøder panikken, der nu er blevet til en fysisk smerte i mine lemmer. Men i virkeligheden kan jeg ikke mærke mine lemmer, det er alt sammen noget jeg forestiller mig.

Jeg fatter mig langsomt, koncentrerer mig om at trække vejret dybt ind og puste langsomt ud. En teknik jeg lærte til et eksamenstrænings kursus en gang. Jeg kan ikke flytte mit hoved, men stirrer lige op i lyset der blænder mig. Jeg vil så gerne sætte mig op, men jeg kan ingenting

Jeg hører mennesker der kommer ind i rummet, stemmer der lavmælt taler sammen. Jeg vil løfte mit hoved for at se hvem det er, men jeg kan ikke løfte det. Jeg kan kun ligge helt stille og kigge direkte op i det grimme lys. Jeg kan lukke mine øjne, så det gør jeg, og koncentrerer mig kun om mine sanser. Jeg kan høre stemmer. Jeg kan lugte en lidt ubehagelig, men velkendt duft. Jeg kan se, men holder mine øjne lukkede, da jeg ved, at det eneste jeg kan se er lyset, der sender sine skarpe stråler i mine øjne. Jeg kan smage, smagen af jern. Smagen af blod.

Men jeg kan ingenting mærke.

En skikkelse bøjer sig ned over mig. En velkendt skikkelse, som jeg føler mig tryg ved, men ikke kan genkende. Det er en dame og hun græder. ”Hvor er jeg glad for at du er vågnet min skat” Nu snakker hun også.
En person, som jeg ikke genkender, stiller sig hen ved siden af damen. ”Jeg er overlæge her på afdelingen og har opereret dig tidligere i dag. Du har været involveret i et alvorligt biluheld og har brækket ryggen. Du er blevet opereret, men er lam fra halsen og ned.”
Jeg kan ikke overskue det manden har sagt til mig. Jeg lukker mine øjne og lader søvnen overmande mig.