Hvordan er det muligt at mine lår er så forbandede kolde? Alle andre steder på min krop nærmest gløder af varme nu hvor jeg haster for at komme frem til tiden. Sneen fyger mig ind i ansigtet og gør det svært for mig at se noget. Mon det er et godt eller skidt tegn når de lår, som jeg egentlig synes er pænt velpolstrede, begynder at blive følelsesløse?
Mødes kl 21.30 ved banegården. Og en smiley... en blinkende én oven i købet. Hvad ER der med de smileys? Man kan nærmes ikke åbne en avis eller sin mail uden at blive overdænget med dem i alskens afskygninger? Min flirt.. sådan kalder han sig. Jeg har ikke set ham i mange år nu og så dette møde. Lidt farligt og på en måde pirrende. Åhr, hva.... i det mindste får jeg jo af- eller bekræftet om fortidens kemi kan bestå? "Fjasen" har ikke levet forgæves.
Banegården har set sådan ud siden midt-firserne med eneste undtagelse, at den pomfrit-fesne lugt fra kiosken er saga blot. Skiftet ud med en Kort & Godt, der har særdeles indskrænkede åbningstider i en provinsby som denne. Jeg har regulære smerter i mine lår...hvem pokker havde troet at Kong Vinter ville komme nu?
Der er tomt og jeg forsøger at gnide varme i mine lår, der nu truer med forfrysninger.
Det gipper helt i mig da dørene går op og en mand kommer ind, men jeg kan hurtigt se at det ikke er ham. SÅ meget forkert kan jeg altså heller ikke huske.
Det kildrer i maven af mig for vildt. Tænk om jeg bliver smask-hamrende forelsket i ham når jeg ser ham? Kan huske hans dybt brune øjne..
Mine lår har efterhånden fået følelsen igen, omend ikke varmen. DSB skal vel spare. Igen. Disse her elendige klapsæder har også set bedre dage og jeg kan høre hvordan min ventesals-kammerats sæde knirker svagt bag mig.
Fandens til vejr at skulle ud i? Mon han har fortrudt?
Min tlf vibrerer i lommen. POKKERS... han kan ikke komme videre pga vejret. Og så en ked-af-det-smiley. Selvfølgelig. Hvorfor ikke?! Jeg begynder at berede mine lår på en gå-tur hjem som de ikke har den vilde lyst til.Jeg sender ham en sms."ØV...nu har jeg siddet hér på Lars Tyndskids Marks-banegården og ventet i ensom majestæt på min søde flirt..og så vil du lade en smule sne stoppe dig?"
Dørene lukker bag mig og jeg kniber øjnene sammen mens jeg træder ud i blæsten, der er tiltaget. Den mest underlige svævende fornemmelse griber mig og jeg bliver næsten svimmel mens jeg hører døren bagude gå op og lukke igen og derefter tunge løbende skridt bag mig.