Der er mørkt, og det føles som om at nogen har kastet et stort tæppe over mig. Et rødt tæppe, der pulserer. Jeg kan mærke det dunke. Hvis ikke det er mit hoved. Det er det nok.
Slog jeg det, da jeg faldt ned? Faldt jeg? Hvor er de andre? Hvor er Sebastian? Hvor er han, når man skal bruge ham?
Jeg vidste, jeg ikke skulle have gået med til det. Det er farligt, det han gør. Og man ved aldrig, hvad der kan ske, man mister kontrollen. Jeg famler mig frem i mørket. Gulvet føles tørt, men her er fugtigt. Måske en kælder. Jeg kan ikke tænke. Når jeg lukker øjnene kommer der det samme rødlige, pulserende skær frem igen.
Cementen skraber mod mine hænder, mens jeg kravler haltende. Alt i mig dunker, vibrerer. Af smerte og træthed. Jeg er udmattet, tæret for kræfter. Blodet pumper dovent i mine årer, mit suk lyder som et endeløst ekko mod murene.
Hvor er jeg?
Jeg falder om på ryggen, mærker en stikkende smerte fra mit hoved – en dominerende smerte, mere præcist, for hele min krop gør sådan set ondt. Jeg løfter forsigtigt højre hånd op mod mit ansigt. Det er klistret, føles varmt i forhold til mine iskolde kinder.
Blod.
Mit hjerte slår et slag over. Blod. I mit ansigt. Jeg lader hænderne køre ned af min krop, mærker det jage gennem min højre arm når jeg presser mod forskellige steder, for at mærke efter, om det er brækket.
Det er min hånd vidst, eller forstuvet i det mindste.
Hvordan er jeg havnet her?
Jeg bliver klaustrofobisk, men kan mærke, at rummet er stort, selvom det er bælgmørkt. Det er på den måde, mine bevægelser giver genlyd. Fjernt.
Jeg er hul. Jeg kan ikke koncentrere mig om at fokusere på én smerte ad gangen. Det hele skifter, kører rundt, ræser frem og tilbage i min krop.
Igen dejser jeg om, tæppet ligger sig over mig igen, idet mit hoved når det ru cementgulv. Jeg anstrenger mig for at huske, men et stort, sort tomrum har invaderet mit hoved. Jeg husker mange farver, musik; larm, der kommer indefra. Og så et lys. Og intens mørke.
En høj lyd skærer i mine øre. Endnu et lys, flere meter fra mig. En skikkelse, tror jeg. Skridt. Det nærmer sig.
Noget griber om mig, og mit hjerte bliver kvalt i et kort sekund.