Endnu en ligegyldig sammenkomst. Satan sidder for enden af højbordet og forventer som altid, at vi alle griner af hans dårlige vittigheder. Bare fordi man er en del af personalet og så oven i købet også i familie med ham. Hvis jeg skal høre så meget som en til vittighed om de dødeliges vaner, brækker jeg mig nok ud over de flamberede øjenæbler, der ligger på min tallerken. Det er min lukkevagt i aften, så jeg kan ikke engang drikke mig fuld. Jeg skal sørge for, at de nyankomne ender i de rigtige torturkamre, så vi ikke får så mange sagsanlæg fra Oververdenen, når de har udstået deres straffe. Oververden. Egentlig et meget passende navn, når der også er en Mellemverden og vores Underverden.

Jeg tænker tit på, hvordan det ville være ikke at være født udødelig og forbandet. For jeg ser mit liv som en forbandelse. Når jeg har torturvagt, så tvinger jeg de dødelige til at fortælle mig om deres Mellemverden. Det lyder så spændende, når de fortæller og jeg vil så gerne se deres verden. Men jeg har endnu ikke fået godkendt min ansøgning om at blive sendt derop. Satan sender jævnligt udsendinge, for at sørge for vores klientel hernede vokser. Udsendingene sørg for, at ondskaben i deres menneskelige sind kan vokse uhæmmet.

Endelig er den formelle del af aftenen slut og vi går alle ind i de tilstødende lokaler. Her er der hovedbowling, kraniekast og andre fornøjelig aktiviteter. Den kvindelige dæmon, jeg længe har gjort kur til, står henne i hjørnet. Jeg går prøvende over for at se, om det her er en af mine mere heldige dage.

Afvist. Så kan det sgu også bare være lige meget. Jeg går rundt i de labyrintlignende gange, der udgør vores verdens veje. Når de dødelige engang imellem stikker af fra torturkamrene, farer de som regel vild. Jeg går, indtil jeg er så langt inde i vejsystemet, at jeg ikke kan genkende noget. Pludselig står jeg i et ulåst rum, hvor det eneste møbel er en trappestige. Ned fra loftet hænger en snor og jeg kan ikke dy mig. Jeg kravler op og trækker i snoren. Lågen går op og jeg indser, det er en slags luftkanal. Det må være her de udsendte kravler op. I et par minutter overvejer jeg sagen, men så tager jeg en beslutning og kravler op gennem luftkanalen. Ud i mellemverdenen.