Inspirationsøvelse #2

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 3 foruddefinerede navneord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 navneord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Han sidder og piller ved et plastikstykke, der faldt ned på bordet, da han satte sig. Det har sikkert siddet fast i hans hår, som føles stift og klamt, da han kører sin hånd igennem det. Men det er trods alt også snart en uge siden, han har været i bad og i mellemtiden, er der sket uendeligt meget. Han havde nydt livet som teenager i fulde drag, med alt hvad det indebærer af alkohol, stoffer og sex. Indtil den dag. Den dag verden, som vi kender den, holdt op med at eksistere. Zombier. Ikke noget man tror på før man har set det. Slet ikke noget man tror på, før man har været nødt til at slå sin bedste ven ihjel med et bat, fordi han ville æde en. Ikke noget han har lyst til at tro på, ikke engang nu.

Efter en uge fyldt med blod, angst, drab og ensomhed, har han fundet dette sted. Et etablissement af den frække slags. Et bordel. Men der er ikke noget frækt over det længere. Gennem mørklægningsgardinerne på 1. salen, kan han se skikkelserne ude på vejen. Han har barrikaderet underetagen, så de kan føle sig mere sikre. Ham og den tavse pige. I denne nye verden af død og ødelæggelse, forsøger de at hjælpe hinanden.

Deres indbydes humor er blevet morbid. ”Hvad siger den ene zombie til den anden når han introducerer sin nye kæreste?”, siger han. Hun er som altid tavs og afventer svaret. ”Hvor har du gravet hende op henne?” De griner, hun dog uden lyd, og han henter det slidte spil kort frem. Det er det eneste, han har tilbage nu. Tiden, humoren og hende. Den sparsomme mad fra lageret i kælderen er ved at slippe og han forsøger, at distrahere dem fra følelsen af sult. Men han ved at døden vil indhente dem før eller siden, hvis de bliver på bordellet.

De sover i et af værelserne på 1. sal, og deres forhold har fået sexuel karakter. Det får ham både til at føle sig i live og så udmattet, at han kan sove i larmen fra de skrigende zombier. Men han må overbevise hende om, at de skal flygte. Finde et nyt sted, hvor der er sikkerhed og mad. Han foreslår, de tager hen i det nærmeste center og hun nikker. Ved daggry løber de af sted, side og side, med hver deres våben.
Tilfældige ord: plastikstykke, mørklægningsgardin, etablissement

Skriv kommentar

Besvarelsen Apokalypse er publiceret 27/09-2010 22:50 af Arazi Black (Arazi) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #2.
Version 1 - 27/09-2010 22:50
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.