Solen skinnede ind gennem sprækken mellem det lysegrå rullegardin og vinduet. Merethe svedte som ind i helvede samtidig med at hun forsøgte at koncentrere sig om sine arbejdsopgaver.Hun havde aldrig før reageret så voldsomt. De andres øjne klæbede til hendes ryg og nakke og hun var bevidst om at et angreb kunne finde sted når som helst. Hun var lige kommet tilbage fra ferie og Anett og Marianne havde sagt hej Merethe og vendt sig mod deres skrivebord uden yderligere kommentarer. Hvor var hendes plads ? Der lå en andes ting på hendes skrivebord. Marianne talte i telefon om opskriften på en chokoladekage. Anett var gået ud af kontoret.
Merethe havde kastet sin taske hårdt ned i det lille bord hvor de plejede at drikke the. Marianne havde omsider afsluttet sin telefonsamtale og kiggede mærkværdigt på Merethe.
"Hvor fanden er min plads blevet af ?"
" Ja du skal sidde et andet sted, det har vi besluttet i din ferie, du kan sidde derude i mellemgangen ved bordet der står op mod væggen",
Marianne vendte sig om igen og kiggede i nogle papirer.
Merethe følte angsten komme krybende op ad benene ind i maven og tilsidst lagde den sig som et tæppe om hele kroppen og klemte til. Hun tog sin taske og gik hen i mellemgangen og satte sig. Hun havde ikke ført gjort noget lignende, som at kaste sin taske hårdt ned i bordet. Det føltes godt at gøre det .Marianne havde efterfølgende kigget overraskende og anklagende på hende, dernæst havde hun trukket mundvigene sammen, så man kunne se nogle rynker over læben og det overraskende udtryk i øjnene forvandledes til noget foragteligt.
Merethe sad nu og knugede sine hænder så knoglerne blev helt hvide. Hun havde brugt sin ferie på at komme oven på. Den første uge havde hun sovet. De to sidste uger var hun begyndt at vende sig til tanken om ikke at være trængt op i en krog.
Anett var kommet tilbage og stod nu med armene overkors og råbte : " hvad bilder du dig ind at forskrække Marianne på den måde !"
Merethe for op af stolen med kurs mod Anett.
Det sortnede for Merethes øjne da hun så sin kollegas udspilede skræmte øjne - hun holdt stadig med et fast greb om struben på Anett.