"hii hii hu hu" lød det fra min svært ukontrollerede vejrtrækning. "Fuck" fik jeg frembragt fra mine tæt sammenbidte tænder. Hvordan var jeg endt her, af alle steder så lige her? Og jeg vidste jo ikke engang hvor hér var, kun at jeg ikke måtte bevæge en muskel.
Vinden strejfede min kind og jeg gøs, langsomt lod jeg det højre øjenlåg glide op, og selvom jeg kendte udsigten gippede det i mig. Under mine bare fødder var kun en lille afsats og herefter fortsatte en skrænt ned mod et brusende hav. Hvad fanden havde jeg lavet i går? Det her kunne umuligt være sandt, nej det måtte være en drøm. Min tå vippede let og resulterede i at nogle sten trillede udover afsatsen. Shit det var ikke nogen drøm, det var ægte, ægte som den kolde vind der nu slog imod mit skræmte ansigt.
Mine tanker blev brat afbrudt af en fjern, men gennemtrængende mandestemme.

"Hallo! Stå helt stille, jeg skal nok få dig op!" råbte han, fra noget der syntes kilometer væk. Jeg lavede desuden ikke andet end at stå stille. Mine negle var boret ind i klippevæggen og jeg kunne mærke nogle af dem give efter.

Pludselig hang et tov ved mit ansigt, jeg tiltede forsigtigt hovedet bagover og mødtes af et venligt ansigt. "Tag fat i rebet, så trækker jeg dig op!". Jeg dirrede. Gav jeg slip fra væggen kunne jeg falde ned på et beton hav. Stift stirrede jeg op på ham og nikkede beslutsomt. Jeg kunne jo ikke hænge ud her hele dagen.
Venstre hånd slap væggen og greb fat i rebet, herefter gik det tjept for sig, klyngende om tovet trak han mig nærmere sikkerheden. Nær toppen, greb han mine hænder og trak mig ind til sig, "Så er du i sikkerhed, hvad i al verden lavede du dernede?". Jeg rystede på hovedet og trak skuldrene op.

"Nå, men vi må hellere få dig ind i varmen, jeg bor i byen ved foden af bjerget, vil du med?".
Jeg var stadig chokeret over situationen, så jeg satte mig bare ind i hans bil.
Vi kørte langsomt ned ad den smalle bjergside, og hans smil fik roen til at brede sig. "Tak" hviskede jeg, men i samme nu forvandledes hans smil til rædsel. Jeg så op lige tids nok til at se et sæt store forlygter komme faretruende imod os. Åh gud! Nu huskede jeg.