Da flokken var færdig med, i munden på hinanden, at forklare Chris hvad hun havde sagt og ikke sagt, og hvor mærkeligt det hele var, og at Chris' øjne var lukkede, og at hun vist nok var helt bleg, var Kim begyndt at græde. "Mine fester går ALDRIG som de skal!"
Hvad skete der? Der var jo den der gang, hun hjalp med at finde Jake. Lægen havde faktisk brugt ordet "profeti". Og hvad med hendes egen fødselsdag, hvor der var noget med Nanna?
Kim græd. Og Nanna var vist gået under bordet. Chris slog opgivende hænderne i vejret og begyndte at sige farvel. Men selvfølgelig blev hun trukket ud i køkkenet. Var hun nu også sikker på hun kunne køre? Før hun så sig om, var der gået en halv time, og hun greb flugten, før den næste kunne styre hende tilbage mod køkkenet. Nul! Nu skulle hun bare hjem.
Starte bilen, rundt om hjørnet. Og pludselig var Nanna og Kim der igen, lige foran hende! Det var kun fordi, hun ikke kørte ret stærkt endnu, hun nåede at sno sig rundt om dem. Men bilen bankede med eftertryk lige ind i en brandhane, og en kras lugt bredte sig.
Det føltes som en kliché da hun på afstand så bilen eksplodere.
Flokken myldrede ud. Én sørgede for, at Chris satte sig ned, en anden tog sig af Nanna og Kim. En tredje ringede til politiet, samtidig med en fjerde ringede til brandvæsnet.
Da de forskellige offentlige biler endelig kom, begyndte mareridtet for alvor.
"Og hvorfor forlod du festen? Så meget var klokken jo heller ikke?"
"Festen var død. Kim lå og græd. Alle var meget pinligt berørt. Jeg havde sagt noget om et bil-uheld, og så ..."
"Et bil-uheld?"
Forklaringen blev lang og fumlet, og det var nogle mærkelige tidspunkter, hvor politimanden noterede på sin blok.
"Ja, og så ramte jeg altså brandhanen."
"Javel. Nå, men hvis du bliver siddende her et øjeblik ..."
"Smuk som et stjerneskud."
"Undskyld?"
Denne gang havde Chris et vagt indtryk af, hvad hun havde sagt. Og hun kom ud i endnu en lang forklaring, om sin fødselsdag, om Nanna, og om lægen, der havde nævnt ordet "profeti".
Politimanden hentede en kollega, og hun måtte forklare en gang til. Og selv da gav det ikke spor mening for hende, da de fortalte hende hvad klokken var, og at hun var arresteret.