Hun stirrede åndsfraværende på overlægen. Hun så forvirret ned på de papirer som Dr. Willas havde kastet i farvnen på hende. Han nikkede og rullede med øjnene.
" Jeg ved dette er deres første skole praktik, men du skal jo gøre det før eller siden!" Han fik et klad, og undskyldte sig i en hast. Hun stod tilbage alene og så fortivilet efter ham.
"Jamen, jeg har aldrig prøvet at sy en finger, hvad gør jeg?" mumlede hun for sig selv. Der var fuld skrald på skadestuen. Hun kunne konkludere at der ikke var meget hjælp at hente hos de andre. Hun havde selvfølgelig læst om syning om sår og set det blive gjort.
Hun gik ind til patienten bag forhænget. Til hendes forbløffelse var det en ung mand, oven i købet køn.
"God dag, hvad bringer dem her til statshospitalet på sådan en skøn dag" sagde hun mekanisk, det var en form for refleks, hun håbede blot det ville skjule hendes nervøsitet.
" Ja, jeg skal vidst syes, ser du jeg er blevet bidt af en fugl." Han rakte den blodige finger frem. Hun stirrede målløst på fingeren som mildest talt ikke ligenede en finger mere.
"En fugl siger de hr?"
"ja, en latterfugl, jeg arbejder i Zoo. forresten er jeg ikker hr, men Peter" sagde han med et drillende smil. Hun besvarede hans smil, mens hun rensede fingeren.
" Det må være en stor fugl, og eksotisk ikke sandt?" Hun kunne mærke at hun fladt lidt til ro.
" Jeps, jeg plejer normalt ikke at have hovednøglen til fuglehuset, men fik den idag pga. en sygemelding.Hun nikkede og begyndte med nål og tråd, hun rystede en smule på hånden.
"Undskyld, det er min første gang, så er lidt nervøs." Hun så fortivtlet på ham.
Peter lo.
"Jeg kunne selvfølgelig også bare have passet bedre på pølserne." sagde han med et fnis mens han vipper med nabofingeren som pga. blod ligner en rød pølse. Hun kommer til at le.
" du skal altså sidde stille." Peter nikker undskyldende.
" sådan" siger hun og betragter sit arbejde med stolthed.
"ikke dårligt af en første gang" siger peter.
" jeg gad godt at se en latterfugl" siger hun pludseligt, hun ser frem for sig.
" Det kan vi da finde ud af, men ikke noget med at håndfodre, det er ikke lige mit bord" Peter griner.

"Mit navn er Anne" Hun smiler til manden og han til hende.