"Jeg lover, at jeg gør det bedre næste gang." snøftede hun og bed sig selv i læben. "...Og hvordan kan jeg så vide at du holder det?" Hendes chef var sur og ville have en forklaring. "Hvad som helst! Jeg skal nok holde det denne her gang! Jeg lover det..." Hendes ord blev uhørlige og hun måtte hive efter luft. Hendes luftkanal svigtede altid, når hun følte sig utilpas. Hun var en karrierejæger der aldrig ville give op. Hun vidste hvad hun ville have, og som regel fik hun det også. Men nu var chefen blevet for sur på hende. Hun kunne se hvordan han knyttede næverne så hårdt at de begyndte at blive røde. Den eneste lyd der hørtes i lokalet var hendes hiven efter vejret. De var alene på hans kontor.

"Kom herhen..." hviskede han og bankede i bordet. Hun gik forsigtigt hen til ham. Hun vidste ikke helt hvad han ville, hun plejede bare at give ham et kys, så blev han glad igen, men denne her gang var det anderledes. Han smilede lumsk og knappede de tre første knapper op i sin skjorte, så nogle små hår tittede frem fra brystet. Hun havde lyst til at løbe sin vej, men hun ville det her job så meget. Hendes job var hendes liv. Hun måtte bare gøre hvad nødvendigt var.

Hun hev igen efter vejret, så længe, at hendes hals blev helt tør og prikkende. "Jeg gør dig ikke noget slemt..." lød hans dybe stemme henne fra kontorstolen. Hun var ikke helt klar over hvad der ville ske, men hun havde en ide om det. De var helt alene i hele bygningen. Urets viser havde for længst passeret firetallet og alle var på vej hjem, til deres familier. Da hun var tæt nok på ham, til at han kunne røre hende, begyndte han at flå sin skjorte af. "Tag din bluse af." kommanderede han med hende, som var hun en programdiskette på computeren, der gjorde, lige hvad han ønskede. Hun blev helt panikken, og begyndte igen at hive efter vejret, som var det en udvej. "Sæt dig på mig!" han klappede på sine lår. "Nu, for helvede!"

I det samme begyndte håndtaget i døren at bevæge sig.

"Jamen hvad i alverden, jeg vidste ikke at i to havde noget sammen?" chefens assistent trak på smilebåndet, før han igen forsvandt og chefen kunne gøre, hvad der skulle gøres.