Hendes fingre lukkede den sidste papkasse.
Hun så ud mod det næsten tomme rum, og væggene kiggede tilbage på hende. Hun lod sine fingre køre langs deres ruge overflade. Væggene var helt hvide pånær et lille sted tæt ved gulvet, hvor der var malet to små, blå dråber og endnu en, som ikke var udfyldt med farve. De havde længe været skjult af en reol, som havde stået der.
Hun huskede reolen. Hun huskede hvordan et lille barns nysgerrige fingre havde taget og leget med hver lille nipsting, hvordan en lidt ældres piges hænder havde gennembladret hvert eneste bog, og hvordan en voksen kvindes ringbærende hænder havde opstillet små rammer, som indrammede det hele.
Der skulle ikke meget til, før hvert enkelt møbel faldt på plads igen. Små ører, der lyttede til usandsynlige, men fantastiske eventyr ved lænestolene i det ene hjørne. Næser af alle aldre som kunne lugte den stærke lugt af cognac, som prægede faderens plads ved stuens konge, pejsen. Hverken faderen eller pejsen havde dog mærket en ilds varme i lang tid.
Hun satte sig ved en stol, som engang havde været en af mange. Der havde endda været et bord iblandt dem, som havde mættet mange munde. Stolen knirkede let under hendes ydmyge vægt, men den gav ikke efter. Det havde den aldrig gjort.
Hun rejste sig, og spottede hvert enkelt sted på væggen, hvor der engang havde hængt billeder. Hun besøgte hvert eneste af dem, og blev mødt af mange kram og smil, varme dage og kolde nætter. Hendes moders symaskine stod ved enden af rækken af billeder, og den stod der ganske alene. Den savnede den blide berøring af sytråd og de spidse nåle.
Hun samlede et blåt farvekridt op ad en af de mange papkasser, og færdiggjorde med sine unge, lidt ældre og gamle fingre en tegning, som stammede fra en tid med varme pejse og flittige symaskiner.
Hun gik til sidst hen til dørkarmen, der havde udsigt over hele værelset. Dengangs marked, nuets ørken.
Væggene kiggede længselsfuldt over på hende, og blottede nu deres tre tårer ude i det åbne. Hun bankede let sin hæl ind mod dørkarmen, og forlod rummet.
Lyden af en flyttebil kunne høres i det fjerne.