Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Det var blevet eftermiddag, og Tanja sad på sengekanten og ventede på sin kæreste. Bare han dog snart ville komme. Klokken var ved at blive mange, og hun ville gerne snart afsted. Hun kiggede sig en ekstra gang i spejlet, og var yderst tilfreds med sit spejlbillede. Makeuppen sad perfekt, og hendes nye sommerkjole sad yndigt omkring hendes krop, og fremhævede hendes kvindelige former. Hun var glad. Mere glad end hun nogensinde havde været. I mange år havde hun manglet noget i hendes liv, men hun havde ikke været i stand til, at sætte en finger på hvad det var. Det kunne hun nu. Hun vidste omsider hvad der skulle til, for at hun var lykkelig.

Smilet bredte sig over hendes læber, da kæresten endelig trådte ind ad døren. Han tog hende op fra sengen, og de omfavnede hinanden i lang tid. Hun følte sig virkelig heldig. Han var den bedste kæreste hun nogensinde havde haft. Han var så trofast og kærlig, og der herskede ingen tvivl om hvor meget han elskede hende. Hun greb hans taske med øl i, og rakte den til ham. "Hav nu en rigtig god aften med drengene" sagde hun og smilede. "Tak skat. Det bliver fedt at se dem alle igen. Du må også have en god aften." Han kyssede hende hurtigt på munden, og gik så ud for at mødes med hans venner.

Da han var gået, gik Tanja ud i køleskabet for at åbne en flaske vin. Hun glædede sig til i aften. Hun havde tænkt på denne aften længe, og nu var den her endelig. Ord kunne ikke beskrive hvor spændt hun var. Tanken om hvad der snart ville ske, fik det til at kildre i hele hendes underliv.
Endelig bankede det på døren, og Tanja åbnede med et stort smil. " Hej! Han er lige gået. Tror du, at han bliver skuffet over at du ikke er der i aften?"

Skriv kommentar

Besvarelsen En synd mennesker begår er publiceret 21/05-2010 17:37 af Sascha Christiansen Paulsen (Sass) under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 21/05-2010 17:37
Besvarelsen er på 319 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Pia Hansen
Hej

Jeg startede med at tænke, at du slet ikke beskriver en dagligstue.
Nå, men det er da klart, når den øvelse, du besvarer er "hemmeligheder" :-)
Den øvelse besvarer du fint, med en jævnt godt fortalt historie. Hemmeligheden er så af den vist nok ret udbredte slags og overrasker ikke alverden,
Godt opbygget. Virker troværdig.

Pia H
14 år siden
14 år siden
#2 Stine Greve
Pia H. nu var det jo heller ikke meningen det skulle overraske vel?

Jeg synes det er en fin historie - jeg greb mig selv i at blive forvirret da han skulle gå og måtte lige læse tilbage, og tænkte så "aaaaah" - de små stunder nyder jeg :)
14 år siden