Hun kørte ca. 80 km/t igennem byzonen, og netop idag var hun ligeglad med fartbegrænsningen. Egentligt burde hun slet ikke sidde bag rattet, men også dette var hun ligeglad med. Hun havde været i byen dagen før. Det havde været en heftig aften, og hendes hoved var pumpet med både moralske og fysiske tømmermænd. Da hun trak håndbremsen, tog hun en dyb indånding og så sig selv i bakspejlet. Ikke et kønt syn. Hun steg ud af bilen og indåndede den friske luft, den dejlige landluft, den havde en beroligende virkning på hende.

Fuglenes kvider fangede hurtigt hendes opmærksomhed, der var rigt på fugleliv her. Det havde regnet hele natten, og da hun forsigtigt betræder græsset giver den våde jord en smule efter, men det genere hende ikke, hun var ligeglad idag. Igennem den høje, smalle hæk af egetræer kunne hun skimte hestene. De stod ved hegnet og ventede på hende. Et smil trængte sig på, hun kunne næsten høre hestene spørge "hvorfor hun dog var så sent på den, og om hun nu havde tømmermænd igen?" Den ene skrabede utålmodigt i jorden, mens den anden stod tålmodigt med ørene fremme og så glad ud. Vejen igennem skoven var også medtaget at nattens regn, så hun hoppede afsted på tå for at undgå det dybe mudder. Det var ikke helt nemt med en hest i hver hånd. Der var ikke et øje i stalden idag. Det var måske meget godt, for hun lignede jo mildest talt lort idag, ingen BH, ingen make-up og håret sad i en tilfældig knold, men hun var ligeglad. Eller det var hun i hvert fald idag. Hestene var jo i hvert fald ligeglade, med hvordan hun så ud. Hun elskede at være ude ved hestene. Her kunne hun rigtig slappe af, slå hjernen fra et øjeblik og bare nyde at være der. Det var ikke kun hestene hun elskede, men mindst lige så meget det sociale med de andre piger. Hendes bedste veninde, havde også en hest. Det var den der havde skrabet i jorden, fordi den var utålmodig.

Idet hun lukker boksdøren indtil hesten, bliver hun mindet om hendes tømmermænd, boksdøren var meget tungere end den plejede at være. Det var helt sikkert på grund af tømmermændene. Nu ville hun hjem, og det kunne kun gå for langsomt. Egentligt var hun ligeglad med fartbegrænsningen, for der var alligevel ingen der overholdte dem her i byen, men hun kørte hjemad igennem byzonen i den tilladte hastighed.