Langt om længe sidder jeg her, i venteværelset på hospitalet. Men inden jeg nåede så langt skulle jeg ræse ned i den anden ende af hospitalet for at få taget blodprøver. Samtidig skulle jeg nå at drikke en liter vand på knapt en halv time inden undersøgelsen kunne gå i gang. Troede jeg. Men nej, sygeplejersken fortalte mig jeg først skulle drikke den liter vand i venteværelset på afdelingen. Jeg måtte ikke gå på wc, min blære skulle være fuld. Det var den allerede men der skulle gå en time, så de var helt sikre på jeg havde en fuld blære. Jeg sagde til sygeplejersken den var helt fuld, men tiden jeg havde fået var ikke til at flytte efter min blæres trang til at blive tømt. Jeg kan nu mærke presset på min blære stige. Det stiger mere og mere mens tanken; jeg må ikke tisse, jeg må ikke tisse, jeg må ikke tisse, kværner rundt i mit hovede. Det bliver værre og værre, jo mere den tanke stormer rundt i hjernens samtlige krinkelkroge med højere og højere fart. Jeg kikker på både mit armbåndsur samt uret på venteværelsets væg, tiden er gået helt i stå. Sådan føles det, mens min hjerne sender små ubåde fra blæren op i mine øjne indtil de når periskophøjde i tårekanalerne. Ubådenes periskoper spejder rundt efter nærmeste wc, periskoperne finder det naturligvis omgående. Åh hvor jeg dog skal tisse noget så frygteligt, det er næsten ubærligt med den nu overfyldte blære som er begyndt at gøre ondt. En stille næsten lydløs stønnen undslipper mine læber, mens jeg lægger mine hænder sammen i skridtet og krydser benene ovenpå. Jeg vil prøve at sætte en mental prop i min blære, indtil den forbandede time er gået. Jeg er nødt til at sidde helt stift på den hårde plasticstol, slapper jeg af vil jeg tisse på den i ren desperation.

Endelig, efter følelsen af ca. tusinde års ventetid kaldes jeg ind. Jeg går på den stiveste og sammenkrummede måde jeg kan, for ikke at spilde så meget som en dråbe. Sygeplejersken opfanger min forpinte tilstand, og lader mig tisse ”toppen” af på wc’et i rummet hvor jeg skal klæde mig af. Hvordan pokker nøjes man med at tisse toppen af en overfyldt blære? Spørg mig ikke, men jeg gjorde det mens lettelsen skyllede ind over mig og presset på min arme blære blev kraftigt formindsket.