Bødskov krat, d. 7. september 1997

Hej igen. Længe siden sidst. Sagen er den, at jeg nu mestendels skriver mine erindringer på computeren, men eftersom der ikke er strøm i miles omkreds, har jeg fundet dig frem igen. Hvordan jeg er endt her, ved jeg faktisk ikke. Det hele startede til en fest i Vodskov, hvorefter jeg fik spareribs i Prag, blev fyret fra Alta i forrige uge og nu sidder jeg så på en lille jordknold, uden en stikkontakt i flere kilometers omkreds.

Han havde ellers lovet, at nu skulle det være sidste gang, men som altid endte han bare med at skuffe mig. Ja ja. Jeg ved det godt, måske jeg bare skulle blive voksen og lære at slukke for mit indre barn, men han hiver hele tiden og fortsat i mig. Hvis jeg skal gøre mig forhåbning om at finde hoved og hale i tingene, skal vi vist tilbage til 1984, det er vist dér det hele startede.

Jeg husker dagen som var det i går. Da jeg kom hjem lidt tidligere end normalt, og jeg så en fremmed bil i indkørslen. En rigtig metalsort Audi80 på hvide plader og lyst læderindtræk. Jeg stod og betragtede den i et stykke tid, før jeg gik inden for. Huset var tomt, men radioen kørte i køkkenet. Vores undulater skræppede lidt ude på terrassen, så jeg fyldte frisk vand i deres bæger og slukkede bagefter for radioen. P4 har aldrig rigtig været mig.

Det var dér jeg hørte dem.

Tre år senere, sommeren '87, skete det igen. Han havde overtalt mig til hoppe ud fra laden og ned i traileren med afklip. Var jeg ikke gået derop, havde jeg ikke opdaget Jimmi og Tina bag buskene. Havde jeg bare spillet fodbold på græsplænen, ville far ikke have råbt op, og så ville Jimmi og Tina være venner i dag.

Jeg kunne blive ved, og de fleste af episoderne har jeg i forvejen skrevet ned. Enten i denne bog eller på min nye computer. Men denne gang er det anderledes. Det er både langt værre og noget nær perfekt, på samme tid. En slags, held i uheld, om man vil. Nu er han her godt nok ikke lige nu, men det er nok også meget godt.

Hvis ikke jeg havde taget til den fest i Vodskov, ville jeg ikke være endt i København for senere at tage til Prag og derefter miste mit arbejde, for blot at lade mig overtale til denne åndssvage køretur... så havde jeg ikke mødt hende der er årsagen til at jeg lige nu sidder på en jordknold, under firmamentet, væk fra alting og i gang med at tage tøj på.