Tågen lå tæt udenfor lufthavnens mandsstore vinduer. Der var stort set øde da en række motorskader havde resulteret i flere aflysninger. På en bænk sad en mand med en kuffert sikkert uden for kameraernes rækkevidde. Hun fnøs. Manden i sin lange frakke og præsentable påklædning kunne være taget lige ud af en James Bond film. Hun kunne ikke lade være med at smile af hans 30’er-agtige hat. Nonchalant travede hun hen til ham og satte sig mageligt til rette ved hans side.
”Pæn hat” sagde hun smilende.
”Vi sætter ikke pris på smarte bemærkninger, frøken”
”Har du pengene?”
Han klappede kufferten.
”Hver en øre. Har du MacAlees?”
”På bunden af Themsen i sin Merzedes. Liget er uidentificerbart. Som lovet. De er ved at fiske ham op i dette øjeblik”
”Godt, vi er meget taknemlige”
”I skal lige til at give 3 millioner væk”
”Du har ret. Vi hader dig men vi håber at resultatet er det værd”
Hun smilede til svar og rakte ud efter kufferten.
”Det har været en ære at arbejde med jer” smilede hun.
”Det har det vel” manden gengældte hendes smil og rakte ind under frakken. Hun fik et svagt glimt af pistolløbet før han trak den fri. Men han var for langsom. Med den arm hun holdt frem mod kufferten greb hun ud efter hans nakke og gav den et vrid. Der lød en knassende lyd og mandens hoved gjorde en kort spasme og faldt derpå slapt ned på brystet. Hun rejste sig med et suk. Forretningsmænd, altså. Hvorfor kunne de aldrig spille fair?
Hun snuppede kufferten og efter en kort overvejelse også hatten.
Derefter satte hun kursen mod udgangen. En mørkhåret, overvægtig mand stod og læste avis tæt ved glasdørene. Hun standsede ved siden af ham.
”Nåh?”
”Død som en sild, hans overordnede vil først få noget at vide om mindst en time. Som lovet hr. MacAlees”
”Godt” sagde han og foldede avisen sammen for at give hende hånden. ”Tllykke. Du har lige tjent fire millioner”
Hun smilede og gav ham hånden. Manden for tilbage da hun stak en nål i hans håndflade.
”Undskyld” smilede hun. ”Skarpe negle”
”Hm” brummede han.
”Mine penge?” spurgte hun venligt. MacAlees nikkede og trak en nøgle op af lommen.
”Den passer til en opbevaringsboks i min bank…”
”Jeg ved hvor Deres bank ligger, mange tak” hun snuppede nøglen fra ham og smilede til farvel.
”Det har været spændende at arbejde med Dem”
Hun forlod lufthavnen netop som MacAlees følte en snurrende fornemmelse i hovedet og faldt om på det blanke gulv.