Lægen sidder nervøst på sin trone. Han har givet mig dommen, og jeg tog det pænt. Nu venter jeg på en dato, og det er min ret at vente her. Lægen tøver med at give mig sit svar, som om det gør nogen forskel. Han giver mig den samme gamle remse: ” Du er jo en ung mand Johan, der kan gå måneder, uger eller år.” Det var tydeligt at han brugte månederne og årene til at pakke sandheden ind i, sandwichmodellen, gudfaderbevares. Jeg har under en uge tilbage at leve i, nu er det bare at vente, og jeg venter her.
Jeg kigger på de andre nasserøve. De indbildt syge kalder jeg dem. Nu er jeg kommet her længe, og jeg har udviklet en evne til at gennemskue deres rystende panser. Lægen ser det ikke, men jeg ser lige igennem deres løgne. Nogle af dem kommer for trøst andre fordi de skal have deres dosis. Piller, piller, piller! Jeg har prøvet dem alle, men nu er jeg nået så langt ud at de ikke kan hjælpe mig mere, men jeg genkender det dopede blik, den grå hud og den slappe holdning. Fucking zombier! Der er intet i vejen med jer, i er blot legaliserede junkier. Jeg kan høre den samme sang gang på gang. Forestiller mig det bedende blik, den stille gråd og lægens resignerende suk: ”Ja, ja da Frue, men tag nu ikke dem alle sammen på en gang, der er til en måned i det glas.” Hun nikker og smiler nervøst, og sidder i venteværelset igen ugen efter med et tomt glas i hånden.
Dette er mit helle, min sidste bastion, jeg sidder her hver dag. Kender rummet så godt som mit hjem. Jeg finder en ro i det de andre frygter. De grønne læderstole, ugebladene, sygeplejersken og de forpinte ansigter. De er nervøse, maniske, depressive og forpinte. De sidder på pinde, og jeg kan lugte angstens sved i deres armhuler. Jeg er ikke en del af fællesskabet. Jeg frygter intet mere, jeg har intet at miste. Jeg sidder roligt, har ingen hast, behøver ikke noget nummer. Jeg er som en passager uden billet, der sidder i terminalen og venter på et fly med en ledig plads. Jeg ved ikke hvor jeg skal hen, jeg ved bare jeg skal af sted. En terminal-patient i transithallen, der venter på at flyet bliver råbt op i højtaleren en sidste gang.