”Hej, Rikke, hvad med en dans?” spørger jeg.
”Kasper, så længe siden. Jeg kunne...”
” ...dårligt nok kende mig, ja. Sådan har jeg det også. Alle har virkelig forandret sig meget siden sidst,” siger jeg og trækker let på smilebåndet.”
”Du skulle da nødigt snakke,” sagde hun stadig smilende, ”jakkesættet sidder ikke så værst.”
Efter, at vi har danset til en håndfuld sange, går vi hen til baren og bestiller en drink.
”Er der noget galt? Du har det ikke dårligt eller noget?” spørger hun.
”Nej,” siger jeg, ”jeg er bare... træt og... – øhm – træt.”
Stilhed.
Jeg kan ikke holde tilbage, lægger min hånd på hendes lår og lægger min mund op til hendes, men hun tager fast, men blidt min hånd væk og holder afstand, frygt i hendes øjne, næseborene udstøder ærefrygt...
”Hvorfor?” hvisker jeg svagt, men min stemme bliver opslugt af larmen fra musikken.
Jeg kommer lidt tættere på hende, men pludselig rejser hun sig: ”Hold dig væk! Jeg advarer dig!”
”Hvorfor?” mumler jeg, og denne gang hører hun mig.
”Fordi du ikke har noget liv!” råber hun.
Musikken stopper, stilhed og folk kigger på os. Nervøsiteten overmander mig: ”Hvorfor?” siger jeg skælvende.
”Du har intet arbejde, du bor sammen med Adam og spilder alle dine dage med at spise flæskesvær og se Star Wars! Få dig et liv, få dig noget, du kan lave dig,” råber hun, men kommer så med en tilføjelse, der sidder lige i hjertet: ”Jeg dansede kun med dig, fordi jeg har medlidenhed med dig, men pludselig indser jeg, at du bare er en taber.”
Hun kigger ud over alle menneskerne, menneskerne, som hun har gået i klasse med og siger: ”Og hvad kigger I på! I er sgu da ikke meget bedre!”
Hun løber hen til døren i sine højhæle og smækker døren efter sig. Der er stille, men så sætter DJ’en ny musik på, og alt er som før, men nej, det er der ikke. Rummet er meget større uden Frederikke. Nu er der helt tomt – ligesom mit sind er tomt, tømt for håb og optimisme.
Adam og Joachim kommer hen og lægger deres hænder på mine skuldre, mens de siger put, og at den kælling alligevel ødelagde festen. Jeg skubber dem væk, vælter min drik og skjuler mit ansigt i hænderne, mens det strømmer ned af kinderne på mig. Hvad ville Anakin have gjort?