Jeg så på mine nøddebrune øjne og mit sorte hår i spejlet. Det var rigtigt, jeg lignede min bror. Men det var nok heller ikke så underligt, han er jo min tvillingebror. Tænk, at de ikke havde fortalt at jeg havde en bror, bare fordi han måske ikke kom hjem igen. En humbugmager havde sagt at han ville spå ham, men i stedet havde han taget min bror og var stukket af. han havde fortalt min mor, at det ville tager en halv times tid, så da hun opdagede det var han allerede over alle bjerge. Humbugmageren havde opdraget ham, og bagefter solgt ham til en slavehandler, som havde solgt ham videre til en meget rig mand. Nu var min bror stukket af fra det slaveliv, som manden havde givet ham. Men jeg kunne ikke lide ham. Der var ikke noget galt med ham som sådan, men jeg kunne bare ikke lide ham. Der var noget ved ham, noget som var ubehageligt. Når han var sammen med hele min famillie, eller bare andre end mig opførte han sig helt normalt. Men nar det kun var mig opførte han sig næsten som om han stadig var en slave. Men i dag ville jeg spørge hvorfor han altid opførte sig sådan når han var sammen med mig. Han var jo min tvillingebror. En rusken i døren fik mig til at vågne af mine tanker. "Hvor lang tid kan det tage at børste tænker?" Råbte min far. "Jeg er færdig lige om lidt!" Råbte jeg tilbage. Jeg havde helt glemt horfor jeg var gået herud. Jeg tog min tandbørste og skyndte mig at blive færdig og gå ud. "Det tog sin tid" sagde min far, da jeg kom ud fra badeværelset. Der sad min bror i sofaen og så TV. Da min far vr gået ud på badeværelset var vi kun os to. Jeg satte mig ved siden af ham og sagde "Mikkel, hvordan kan det være at du opfører dig så mærkeligt når vi er alene sammen?" Han så forskrækket på mig. "Hvem... Hvem er du?" Spurgte han. Nu var det min tur til at se forskrækket på ham. "Jeg..." Pludselig føltes det mærkeligt at sige "Jeg er din tvillingesøster". Jeg så på ham, og en tanke for igennem mit hovede: Løb! og det gjorde jeg. Ud af huset, ud af landsbyen og ind i skoven. Han kunne ikke være min bror.