Rodigar mærkede vinden under sine vinger. Han slog med dem og følte hvordan hans stærke muskler arbejdede. Egentligt tænkte han sjældent over sin skæbne, men på solskinsdage som denne var det skønt at være født som en gråspurv! Og det frydede ham, at han kunne flyve over byen med frit udsyn til alt.
'Alle de mennesker dernede,' tænkte han. 'De vil aldrig opleve verden i fugleperspektiv! Synd for dem!'
Men pludselig blev hans opmærksomhed fanget af noget. En pige stod og hamrede febrilsk sin ene knyttede næve ind i en hæveautomat. Hun skreg og hvinede, så det mindede Rodigar om de landmåger, han nu og da mødte ude på lossepladsen. Måske skulle han tage derud, og de hvordan det stod til? Senere! For nu skete noget... Han fløj tættere på og satte sig i en lygtepæl.
Pigen dansede desperat om sig selv. Hun holdt en mobiltelefon i hånden, der udstødte en pippende lyd. Først holdt hun den langt ud fra sig, som om den var giftig. Men så tog hun den op til øret.
"Jamen!" skreg hun forfærdet, så de andre mennesker omkring hende hoppede forskrækkede tilbage. "Den virker ikke! Den slugte mit kort!" Hendes ansigtudtryk ændrede sig fra desperat til arrigt, mens hun lyttede til det svar hendes samtalepartner gav hende. "For helvede! Du ved jo godt, at de ikke tager kort på posthuset! Hvorfor skal du også bruge de frimærker, hva'?"
Rodigar lagde hovedet på skrå og lyttede. Det blev mere og mere spændende. Han havde sjældent en lejlighed til at studere menneskenes opførsel, og dette var guf for ham. Måske var han ikke videnskabfugl, men det interesserede ham absolut.
"For fanden da også!" Kvinden tog sig til hovedet. "Det er en E-MAIL adresse! Ikke en postadresse, dit fæ!" Hun snerrede lavmælt en trussel ind i røret og kastede så resolut telefonen lige i Rodigars retning.
Han lettede forskrækket fra lygtepælen. Absolut en interessant reaktion... Ikke nok med at de ikke kunne flyve, så opførte de sig også værre end høns! En dårlig kombination, absolut.
"Fandens amatørforfatter," hørte han hende snerre, før hun løb i den retning hun havde kastet telefonen.
Han rystede på hovedet og satte kursen mod lossepladsen. Der var sikkert en af de højtstående mus derude, der ville betale ham en høj pris for hans videnskabelige observation!