Da Sofie steg af toget på endestationen, var det allerede mørkt, selvom klokken kun var fem om eftermiddagen. Hun så sig hurtigt omkring, inden hun gik hen om hjørnet til pengeautomaten, hvor hun hævede nogle penge.
Hun kunne ikke lide mørket, men på denne årstid var det næsten umuligt at komme uden for en dør i dagslys. Det havde heller ikke været meningen at hun skulle komme så sent hjem, men hendes psykolog havde været forsinket i dag pga en krise med en anden patient, og da psykologen havde været syg ugen forinden, ville hun ikke aflyse.
Inden hun forlod automaten kiggede hun sig igen rundt. Hun skyndte sig ned af gaden, men hun kunne ikke undgå hviskelydene. Åh, ville de dog aldrig stoppe. Hun vendte sig om, så ham som sædvanlig stå i mørket bag ved sig, men hun vidste godt, at han ikke var virkelig. Det var bare hendes fantasi. Det blev hun ved med at gentage for sig selv hele vejen ned i kiosken. Det var alt for dyrt at handle der, men alle de mennesker i Netto gjorde hende altid så nervøs, så hellere kiosken, selvom han var dyr og kun havde færdigretter.
Hun spekulerede på, om hun mon nogensinde ville slippe af med sin sygdom.
Det hele var startet efter voldtægten. Siden da var angsten stille og roligt kommet krybende, havde invalideret hende mere og mere.
Nu skyndte hun sig hjemad med sine indkøb. Igen hørte hun hviskelydene, vendte sig hurtigt om og så ham. Hun fortsatte sin hjemtur, mens hun fortsat mindede sig selv om, at det bare var fantasi. Så mærkede hun pludselig en arm om sin hals.
Med et følte hun sig bare så træt, orkede ikke mere. Nu blev det simpelt hen for meget. Hvis hun skulle blive rask igen, hvis hendes angst skulle væk, var det på tide at se sin frygt i øjnene.
Det lykkedes hende at få åbnet sin håndtaske og få fisket en peberspray og en køkkenkniv op. Først sprayen, og da hendes fantasivoldtægtsmand bandende tog sig til øjnene, stak hun kniven i maven på ham.
Da hun trak den ud, rakte hun sejrsrigt begge arme i vejret. Hun følte sig fri for første gang i tre år. Det var først da hun tog kniven ned igen og så blodet på knivsbladet, at det gik op for hende, at manden ikke var hendes fantasi.