Han ser ikke op, ser heller ikke ned, men ser frem for sig, mens saksen sønderklipper papiret med ynde. De andre ser flere gange på ham og endelig nærmer læreren sig ham. "Hvad laver du, Fujin?" "Ikke noget og noget," svarer han fraværende og lægger saksen fra sig, kigger endelig på papiret og folder det ud. "Det her, tror jeg." Han holder det hen til hende. "Hvad skal det forestille," spørger hun lettere nysgerrigt, kan ikke se hvad det er. Fujin kigger på papiret igen efter at have set hende i øjnene og ser så på hende igen. "Det ved jeg ikke. Hvad synes du at det ligner?" Hun tager imod papirsklippet, vender og drejer det. "Jeg kan ikke helt se det," siger hun, "Kan du give dit klip et navn?" "Næ.. Måske Mystik. Ligesom hende damen fra X-men." "Hvem?," spørger læreren og Fujin ser væk. "Ikke noget. Det er lige meget hvad den hedder." "Hvad med Spørgsmålstegn," foreslår hun. Han ryster på hovedet. "Nej." "Men så forstiller det jo ikke noget og hedder ikke noget. Det ville da være synd." "Næ.," siger Fujin og rejser sig, "Jeg hænger det op i vinduet." Han tager det fra hende og hænger det op i vinduet, betragter det lidt og smiler så. "Hvad griner du af?," spørger en af de andre. "Ikke noget." Fujin går tilbage og sætter sig med hovedet i hænderne og ser mod papirsklippet.

Hun går forbi med frakken trukket godt om sig selv, men ser alligevel mod klassens vindue, der vender ud mod gangstien til skolen, pludselig ser det ud som om at klippet forestiller noget alligevel, men hun kan ikke helt sætte navn på det andet end at det ligner noget. Hun træder lidt hen til det, rører ved ruden og gisper så. Taber tasken og træder tilbage, før hun skriger. Skriger højere end hun nogensinde har hørt sig skrige før og dumper ned på jorden. Papirsklippet..., tænker hun, Det...!