Du siger ingenting glor bare på mig med det tomme blik, du har fået nok, nok af dig selv og dine tanker og forestillinger om en verden som ikke eksisterer, jeg higer efter din opmærksomhed og din stemme, bare en erkendelse af at jeg er her. Du vender dig om med ryggen mod mig og stirre tomt ud i haven, du tager en hånd for panden som tegn på du føler dig magtesløs, og jeg spørger dig igen stille, jeg ser hvordan dine fingre krummer panderynkerne frem og du siger med sammenbidte tænder "hold nu kæft, du gør det pinligt for dig selv". Jeg kigger ned og jeg mærker mine øjne bliver varme og mit syn slørres, jeg holder vejret for ikke at lave lyde, men den første dråbe plasker ned på bordet og det som om lyden overdøver alt, i samme øjeblik vender du dig rundt med et vredt blik "tuder du nu igen" jeg ved ikke hvad jeg skal sige jeg sidder bare og kigger ned og håber på det bedste, at du måske ville lægge armen omkring mig, men du står bare der med fronten mod mig, lænden hvilende på køkkenbordet og hænderne ved hofterne, du ser bare tom ud og det som om det ikke røre dig at der er følelser omkring dig. Jeg forstår det ikke og din stilhed æder mig, jeg mærker varmen inde fra og frustrationen vokser, tankerne kører rundt og skaber uro, jeg har fået nok jeg rejser mig i et sæt og kigger dig direkte ind i øjnene, jeg går helt tæt på dig og siger "du behandler andre som du selv en gang græd over hvordan kan du byde andre samme smerte som du har gennemlevet, du er det svageste menneske jeg har mødt, du kan ikke udtrykke din ærlighed men trækker folk ned når du ikke får din vilje og nu er jeg nød til at gå min vej, Karma tager over herfra"