Bjarne sidder i lænestolen og læser avis.
Connie sidder ved spisebordet med en halv kop kold kaffe foran sig.

"Bjarne, der er noget, jeg skal fortælle dig. Det er vigtigt, og jeg siger det kun een gang."
"Nåh."
"Jeg har besluttet mig for at forlade dig, og derfor ringer det på døren om et øjeblik. Det er to betjente, og den ene af dem er min nye kæreste."
"Hvad?"
"Nåh, så kunne du løsrive dig fra avisen. Du hørte godt, hvad jeg sagde, Jeg har pakket en kuffert med de ting, jeg vil have med mig, og om mindre end fem minutter kommer min elskede og henter mig"
"Hvad Fanden!"
"Det er kærlighed. Bjarne. Kærlighed. Nej, du skal blive siddende. Du skal høre, hvad jeg har at sige. Du ved, det nye kor jeg er begyndt at synge i tirsdag aften. Der har jeg mødt hende, hun er sopran, og hun er det dejligste menneske, jeg nogensinde har mødt.Jeg vil være sammen med hende resten af mit liv. Ja, og så er hun forresten politibetjent"
"Connie, for fanden, siger du at du er en skide lebbe?"
"Nej, det sagde jeg faktisk ikke. Jeg siger, at jeg elsker hende, og at hun elsker mig, og du kan rende mig noget så grusomt, men du vover på at røre mig. Det hele er aftalt og planlagt, du kan ikke gøre noget. Jeg kender dit temperament, og derfor har jeg bedt Annie og hendes kollega om at hente mig."
"Annie?"
"Ja, hun hedder Annie, og nu er det slut med os to Bjarne. Jeg vil skilles."

Det ringer på døren. Connie rejser sig fra bordet og forlader stuen. I entreen tager hun sin frakke og kufferten, som står klar ved siden af spejlet. Hun åbner hoveddøren for sin elskede og forlader huset.

Bjarne sidder stadigvæk i lænestolen med avisen. Den er slået op på aftenens tv-programmer, men den ligger underligt skævt oven på på hans ben, så han kan faktisk slet ikke kan se, hvad der kommer på de forskellige kanaler.