Af alle uduelige ting hans bror nogensinde havde gjort tog det her dog prisen. Adrian fattede sjældent hvad der foregik inde i hovedet på Dirk. I en alder af kun 16 år fattede Dirk simpelthen ikke at modstå provokationen. Han kunne gå fra slagsmål og diskutioner, lige indtil de magiske ord blev sagt:"skal vi væde?". Når det var sagt var der ingen vej tilbage,også selvom det var et vædemål han højst sansyneligt ikke kunne vinde. Tit havde han mistet sko,ure, halstørklæder og penge. Deres mor mente at han måtte have arvet det fra deres far, og de ville ikke kunne sige hende imod for de havde aldrig mødt manden. Men det værste ved vædemålene var faktisk at Adrian blev blandet ind i det. Som f.eks. da Dirk havde vædet sit ur på at han kunne stjæle præstens solur ved højlysdag, belv han tvunget til at stå vagt, hvilket resulterede i en kindhest fra præsten da de blev opdaget. Men Adrian vidste godt at tyveriet kun var vand i forhold til det her vædemål. Adrian vendte og drejede æblet mellem fingerne, egentlig vidste han ikke hvorfor han ikke bare gik hjem til deres mor. Dirk havde som sædvanligt pralet med sine evner som skytte. Han fortalte stolt om de fire skovduer han havde nedlagt sidste vinter. Han var kommet op og skændes med en af de andre drenge som mistroisk havde fulgt historien. Ophidsede endte det selvfølgelig i et vædemål. "Hvis du er så fantastisk en skytte kan du vel gøre som Wilham Tell, og skyde æblet her af din brors hoved, hvis han da tør være en skyde skive?" havde drengen håneligt sagt mens han jonglerede rundt med æblet. Adrian vidste allerede at løbet var kørt og så sin brors ansigt vise et bredt og kækt smil " Selvfølgelig kan jeg det og selvfølgelig tør Adrian det, vi stoler på hinanden, ikke også brormand?! Dirk ventede ikke engang på svar og forsatte diskutionen, alt i alt endte Adrian hvor han var nu, med æblet i hånden mens drenge havde samlet sig og vædet. Han vidste at vædemålet lå på om han ville dø eller om Dirk virkelig var så fantastisk. Adrian kunne mærke angsten sprede sig, da der blev givet tegn. Han blancerede æblet på hovedet, Dirk spændte buen, Adrian lukkede øjenene og tænke; "bare han vinder denne gang"......