Vækkeuret bipper. Radioen i det begynder at spille. Et digitalt vækkeur er det første, han ser, med tallene 04.30 på displayet. Så ruller han om på ryggen, ligger og venter lidt, før han rejser sig. Han lytter til morgennyhederne på radioen mens han børster tænder og reder sit hår. Derefter trykker han på knappen, der slår radioens lyde ihjel og forlader soveværelset efter at have taget tøj på. Han giver sig god tid, for han ved, at han først skal møde klokken 8.00. Han kan bare godt lide at gøre tingene i sit eget tempo og have god tid om morgenen. Han er alligevel også så træt om morgenen. Han tænder radioen i køkkenet og lytter til de samme nyheder igen og tænder en smøg, for hvem er helt vågen uden sådan en? Imens laver kaffemaskinen kaffe og toasteren rister brød, smøret står allerede på bordet og det samme gør en tallerken og et krus. Så går han ud og henter avisen og går tilbage indenfor. Det er blevet koldere, bemærker han, sætter sig på stolen og breder avisen ud. Ikke noget nyt. Helt så forbandet normalt.., siger han til sig selv, skodder smøgen og kaster sig over kaffen og brødet med stor tilfredshed.
Så klæder han sig på, frakken, der er til en rigtig detektiv der skal gemme sig i mørket og vente på slynglerne, og blanke, sorte sko samt et halstørklæde. Ingen mand beklæder sig ifølge ham med vanter eller hue, det er bedre at vise, at man kun værner om sin hals. Derefter åbner han døren og ser mod havelågen, før han begynder at stirre. Så taber han mappen og går ud af døren. Lys skinner ind over det hele, end ikke skyggen af et træ, som plejer at stå i forhaven, falder på ham. Alt er væk. Hans hus er det eneste, der stadig står og han forstår intet. Hvad er der dog sket? Hvornår er det sket? Hvem ved, for der kommer ingen og fortæller ham det, han er helt alene i hele byen... Måske endda hele landet eller på planeten..?!