Han stivnede og stirrede et øjeblik tomt ud i luften. Lyden af hans nøgne fødder mod trægulvet havde virket øredøvende i den tætte stilhed, da han svingede benene ud af sengen. Værelset blev oplyst af et gulligt lys fra den lavthængende sol.

Han blinkede med øjnene og forsøgte at slippe søvnen. Morgnen virkede kold trods det varme sollys. Han gned sine hænder sammen for at varme dem og rejste sig. Efter at have rettet på lagnet, dynen og hovedpuden foldede han sin pyjamas sammen og lagde den på sengen.

I gangen til badeværelset stod et par malerier lænet mod en hvidmalet væg. Et lag støv havde lagt sig på billederne og fik farverne til at virke matte. Han passerede billederne uden at tage notits af dem. Han gik forsigtigt ned ad gangen uden at bryde stilheden.

Ude på badeværelset åbnede han medicinskabet og rakte ud efter et pilleglas af hvid plastic. Han rystede et par piller ud i hånden og slugte dem. Små rynker og linjer havde med tiden dækket hans hænder. Han vendte sig bort for at undgå sit ansigt i spejlet. Han tog et brusebad, tørrede sig og klædte sig på.

Han satte en skål og en kop på det lille køkkenbord med plastic bordplade. Fra pladsen kunne han kigge ud på haven med dens uholdte bede og visne græsplæne. Bladene var efterhånden begyndt at gulne og falde af træerne. Han vaskede skålen og koppen af og stillede dem i tørrestativet.

Han kiggede ned ad den korte vej til busstoppet. Rækkerne af enfamiliehuse var delvist skjulte fra vejen af hække og stakitter. Indkørslerne og fortovene var tomme. Den lave sol kastede langstrakte, skarpe skygger op ad stakittet. Han begyndte at gå hen imod stoppestedet.

En flok spurve havde fundet skjul i en hæk ved busstoppet og puslede mellem de tørre blade. Han lod en finger glide over køreplanen. Bussen ville passere igennem andre parcelhuskvarterer på vejen til hospitalet. Han skubbede det venstre frakkeærme lidt op og så på sit armbåndsur. Der var endnu et stykke tid til at bussen skulle komme. Han lukkede sine øjne og lyttede et øjeblik til stilheden.