Marius Severin, i daglig omtale; MariusMareridt, er ikke nogen sympatisk mand. En lille, men korpulente statur, kronet af en bleg fregnet kugle til hoved. Kuglen er dækket af viltert rødt hår og skæg og forsynet med alt for tætsiddende stålgrå øjne i dybe huler under buskede russerbryn. Et alt i alt umådeligt brysk udseende. Hr. Severin koleriske temperament er legendarisk og kan skræmme enhver og ingen mere end naboerne.

Marius Severin bor i en pertentlig istandsat patricierejendom i den blinde ende af villakvarteret og det eneste hus, der ligger direkte ud til vejen og den store vejrabat de kalder fællesplænen.
Hans største passion er orkideerne i det store drivhus, som han, til stor fortrydelse for kvarterets børn og grundejerforeningen, lod opstille for fem år siden på den føromtalte plæne. Fem års kritik, og påbud fra såvel grundejere og kommune er prellet af på Hr. Severin, der nidkært og med et tohundrede år gammelt servitut, har forsvaret sin brugsret grundstykket. I samme periode har han inddæmmet stadig større andele af fællesplænen med bede af daliah’er af egen avl, sirlige små stakitter og pigstensstier.

Denne formiddag nåede konflikten et nyt crescendo, da Nielsens den store, som følge af at Marius skåret hans nye fodbold op, havde retallieret ved at kyle en mellemstor pigsten gennem drivhuset og smadret adskillige kostbare præmieorkideer. MariusMareridt var eksploderet i et raserianfald af hidtil usete dimensioner og politiet var blevet tilkaldt, både af Marius for vandalismen og af Pedes far, af frygt for sønnens liv.

Da betjentene når frem, ser de en rødhåret arrig mandsling, der med en planteske som våben, holder en veritabel folkemængde af ellers sindige villaejere i skak i det nordlige hjørne af vendepladsen. Betjentene kører bilen frem mellem de stridende parter og får, efter nogen tid, så meget ro på gemytterne at de kan optage rapport. Ingen tvivl om at begge parter har handlet utilstedeligt. Ulykkeligvis kan drengen ikke fremlægge bevis for den destruerede fodbold, hvor imod Hr. Severin let kan fremvise den tort han har lidt.

Netop som alle bevæger sig hen for at besigtige drivhuseskaderne, gennemskæres luften af en skarp hvislen. Det efterfølges af et lysglimt, et øresønderrivende brag og en shockbølge der slynger alle til jorden. Da de fortumlede kommer på benene, møder der dem et sælsomt syn. Fællesplænen er forvandlet til et rygende meteorkrater og Hr. Severins drivhus og dermed bevisbyrden mod Pede, er pulveriseret.