Steward havde altid elsket morgener. Varmen havde endnu ikke taget kampen op imod deres anløbne aircondition anlæg, og stilheden hensatte ham i en følelse af lykke.
Håndvægtene blev lagt tilbage på hylden, det havde været en god træning..

Ude i køkkenet nynnede Steward sagte imens han tilberedte deres morgenmad, klokken var lige omkring 5:30 vidste han. Et hastigt blik på den bærbare, bekræftede hans antagelser. 5:32 viste uret. Marge ville sove endnu en halv times tid.
Han havde taget Marge som sin brud i 92. En køn og repræcentabel hustru var en nødvendighed, havde de sagt.
Den ene gang hun havde ytret ønsket om at stifte familie, havde han venligt men bestemt forklaret hende at børn ikke nogensinde ville indgå i deres fælles liv. Marge havde aldrig beklaget sig, hverken over udsigten til et barnløst liv eller hans usædvanlige valg, da de flyttede ind i kvarteret lige syd for Hartsfield-Jackson International Airport.

På computerskærmen poppede en tekstboks op: ”You got mail.” Stod der.
Tør i munden, trak Steward stolen ind under sig. Mekanisk åbnede han mailen imens en tåre fandt vej ned over hans kind.
Mailkontoen havde være tavs i mere end 17 år, og uden at have læst indholdet vidste han hvad der ville stå.

Tårene løb frit da han hentede en af de store håndvægte og bevægede sig imod soveværelset, Marge ville snart ha vågnet.

Bagefter klædte steward sig på, sluttede med den skræddersyede tweedjakke som han havde haft i safetyboksen. De ekstra otte kilo i jakken var perfekt fordelt.

Steward trådte udenfor, puttede det nye nøglebundt i lommen og begav sig imod stoppestedet. Som en almindelig bilnøgle, tænkte han kort inden hans fingre slap den lille fjernbetjening.

Da han rundede hjørnet stødte han ind i mrs. Murphy, og bemærkede derfor ikke rigtigt de to Cadillac Escalades som rullede forbi hans bopæl.
Bussen holdt ved stoppestedet. Femten meter tilbage.
Steward anede køretøjerne bag sig, men tvang sig til ikke at sætte i løb. Ignorerede faresignalerne,
huskede hvad de havde lært ham: Som på en hvilken som helst anden dag!

Derfor opdagede Steward heller ikke elruden som lydløst forsvandt ned i døren på den forreste af to biler, eller manden i passagersiden som snoede remmen på automatriflen med det store teleskobsigte rundt om sin venstre hånd for at forbedre sit greb om våbnet.
Fjorten minutter til lufthavnen, tænkte Steward og rakte efter sit buskort.