Jeg sidder og klamrer mig fast til den spinkle bøjle med svedige hænder. Hvordan i alverden skal sådan noget pindebrænde holde folk inde i vognen? Jeg er sikker på at der er et 'Made in Taiwan' mærke et eller andet sted. Tør i munden vender jeg hovedet mod Irene, som griner hysterisk ved siden af mig. Det lyder umiskendeligt som et lille ensemble af små, krebserøde djævleafkom. Irenes kinder blusser, og hun er fuldstændig ude af stand til at høre om vores forestående grufulde død. Hvordan hun nogensinde har fået mig med herop, vil være en gåde for mig resten af mit liv. De tre minutter der er tilbage af det.
Jeg prøver at appelere til den unge fyr der kontrollerer bøjlerne en efter en. Han lader imidlertid til at mene, at der er gode chancer for overlevelse i Lynet. Nedstemt som jeg er, bider jeg tænderne sammen indtil jeg er helt sikker på, at min tandlæge ikke går arbejdsløs det næste kvartal. Alle illusioner jeg måtte have om at leve videre ved hjælp af selvhypnose brister, da jeg efterlader mine indvolde ved siden af min nye håndtaske på platformen. Mit skrig bliver kvalt idet verden vender på hovedet. Jeg bliver presset så meget sammen, at jeg flygtigt spekulerer på, om jeg i al fremtid skal lægge mine bukser tyve centimeter op.
Pludselig standser vognen så brat, at jeg kun ved et lykketræf undgår et piskesmæld i nakken. Således næsten handicappet og alvorligt psykisk medtaget, læner jeg mig ud over vognens side og tømmer min mavesæk. Et par hvide gummisko når selvfølgelig ind under strålen, idet jeg henleder opmærksomheden på mig selv og min frokost. Mod min forventning vælger ejermanden ikke at sparke mine tænder ud. Da jeg prøver at stå ud indser jeg, at mine ben har antaget konsistens som overkogte asparges. Stønnende prøver jeg at forklare mig, da fyren som har modtaget min stinkende, personlige strålebehandling, forbarmer sig over mig. Han løfter mig ud af vognen, mens han af uforklarlige årsager smiler til mig.
"Jeg tror du skal have forbud mod at prøve samtlige forlystelser på livstid," siger han og stryger en våd hårlok væk fra min kind. Inden det første kys har jeg selvfølgelig sørget for at børste tænder i en halv tube tandpasta og spise to ruller pebermyntepastiller.
To år senere kommer vores datter til verden. Bare hendes mave ikke er lige så sart som min.