Øjnene blafrede lystigt fra side til side. Fokuserede på alt andet end papiret foran ham. Han havde aldrig været god til det med at læse – eller holde koncentrationen, i hvert fald. Han prøvede at finde fokus, men hver gang han ramte samme linje, fløj hans tanker igen. Hendes omsorgsfulde stemme. Hendes store flotte hår, der altid var sat op. Han kunne godt lide hendes hænder, der tydeligt bar præg af hun var ældre end ham. Det gjorde ikke noget. Det gjorde heller ikke noget for hende – det kunne han mærke når hun hjalp ham; hun brugte altid mere tid på ham. Han ramte samme linje igen.
Hun lagde hånden på hans skulder og kørte hånden stille nedad hans arm, han kunne mærke varmen, følelserne. Han kigger på hende og smiler, hun placerer begge hænder på hans bord og bøjer sig langsomt indover alle papirerne. Han tager mod til sig og lægger sin hånd oven på hendes, han kan mærke hendes bløde hud, blodårerne der løber, som et lille landskab henover håndryggen. Han kigger ned i bordet. Han kan hører hvordan sekunderne tigger på hendes armbåndsur. Hun løfter, med en bøjet pegefinger, hans hage op og smiler kærligt til ham, inden hun roligt giver ham et kys på munden. Det hele snurrer og sitrer i ham. Han kigger hurtigt op på hende, for at se om hun fortrød, men hun smilte blot endnu mere. Hun kyssede ham på kinden og giver ham så et kram. Hendes kærlige omfavnelse synes at vare for evigt, han nyder øjeblikket og duften af hendes hår, en duft der gør ham helt salig. Hun trækker sig lidt tilbage og hvisker stille til ham;
-”Skal du ikke hjem?”
Han kigger forundret og spørger;
-”Hva’?”
Endnu engang gentager hun sig selv, denne gang endnu højere;
-”Skal du ikke hjem?”
Han får et chok. Han kigger rundt, han er den eneste tilbage i klassen, hun står oppe ved tavlen og kigger underligt på ham, med sin taske i hånden.
-”Øh jo!” siger han helt befippet, mens han kaster sine papirer ned i tasken og lukker den. Han tager tasken over skulderen og stormer ud af lokalet.
Tilbage står den overraskede lærer og ryster på hovedet med et lille smil.