"Herre! Sejren er total! Vi besidder alle kontinenter, har besat alle større byer, og har neutraliseret alle, der forekom os fjendtlige."
"Meget vel. Og udryddelsen, Oxmyx, skrider den også planmæssigt frem?"
"Strålerne virker fuldstændig efter forventning, og der har ingen sideeffekter eller bivirkninger været."
"Og der er sendt besked tilbage til Mars, at invasionen har haft et heldigt udfald?"
"Jeg har personligt overvåget at beskeden blev sendt."
"Åh, det skal gøre godt endelig at komme til at eje Jorden! Fiaskoen, da vores planer blev offentliggjort i det år, menneskene kalder 1898, kan nu gøres god igen."
"Ja, herre."
"Hvad er der, Oxmyx? Hvorfor står du og tripper?"
"Ja, der er en enkelt ting ..."
"Ud med det, din sandkolibri! Hvorfor tøver du?"
"Jeg har lige fået en rapport i hånden. Der er et fænomen, vi endnu ikke har kunnet forklare."
"Ja? Har det nogen betydning for invasionen? Er det et hemmeligt våben, vi skal holde øje med?"
"Nej, herre, nej, jeg tror slet ikke det er farligt. Tværtimod. Men på den anden side forstår jeg det ikke, og herre, De har altid sagt, at hvis jeg ikke forstod det, kunne jeg heller ikke bedømme hvor farligt det var."
"Så sandt. Ja, det lyder som noget jeg kunne finde på at sige. Men så lad mig høre da."
"Vi har hørt, at i hvert fald fire laboratorier, og måske så mange som syv, er blevet destrueret af menneskene selv. Lægerne og biologerne har begået selvmord, bygningerne er sprængt i luften, og kun i ét tilfælde har man fundet en besked fra de afdøde."
"Oxmyx, du tester min tålmodighed. Hvorfor skulle jeg interessere mig for mennesker, der sparer mig for besværet med at slå dem ihjel, når de selv klarer det?"
"Nu skal jeg læse beskeden. 'Hvorfor pokker skulle vi også stoppe jeres invasion for 200 år siden, hvor forkølelse stadig kunne slå jer ihjel? Og hvorfor har vi været så tåbelige at opfinde en forkølelsesvaccine siden?' "