Duften af øl stod omkring ham. Jakob så over på Helene og kvalte et gab. Nu sad hun igen og gjorde sig til. Han vendte sig om mod Niels for at starte en samtale om noget, men han vidste ikke hvad.
”Får I solgt nogle møbler?” spurgte han så. Solgt nogle møbler, ja hallo, det skulle der nok blive en god samtale ud af.
”Ikke rigtigt, du ved finanskrise og sådan. Finansgrisen, som konen kalder den,” svarede Niels og drak lidt mere af sin øl. Jakob tav. Nu var det ligesom Niels’ tur til at føre samtalen videre, men Niels sagde ikke mere. Drak bare øl og tændte så en cigaret. Fugle kvidrede i baggrunden, unaturligt højt i den stille sommeraftenen.
”HVAD SÅ, SKAL VI ALDRIG HAVE NOGET MUSIK?!” råbte Jens Peter og vaklede over til musikanlægget. Snart efter smøg tonerne fra den sidste nye med Coldplay sig ud i haven. There's a wild wind blowing, Down the corner of my street, Every night there the headlights are glowing. Jakob nynnede med. De havde CDen liggende i bilen. Det var god musik. Han vendte sig om mod Niels igen, som sad med det sidste af en udtømt cigaret.
”Det noget værre noget med den finanskrise.”
”Ja…..” Niels kvaste sin cigaret ned i tallerkenen, hvor den lå mellem de sørgelige rester af spareribs, kartoffelmos og en enkelt pølseende.
”De har lige fyret ti fra mit arbejde,” prøvede Jakob igen.
”De har lige fyret mig fra mit,” sagde Niels dystert, men smilede ironisk.
”Det er jeg sgu ked af at høre,” begyndte Jakob, men Niels rystede på hovedet.
”Ungerne ved ikke noget endnu, de tror far holder en forlænget ferie,” sagde Niels og drak lidt mere øl. Jakob så over på Helene, hun gjorde sig stadig til.
”Har du noget på bedding?” spurgte Jakob.
”Nej, ikke rigtigt, der kommer nogle kurser på arbejdsformidlingen jeg skal følge nu, så får vi se.”
”Jeg krydser fingre,” sagde Jakob og prøvede at smile varmt og overbevisende. Han var så dårlig til sådan noget her. Helene var altid bedre.
”Tak,” Niels smilede og besvarede en skål fra længere nede af bordet. Jakob gjorde det samme. De sad i tavshed igen. Jakob rejste sig efter noget tid og fandt Helene ved badeværelset.
”Jeg vil gerne hjem nu,” sagde han og lagde armen om hende.