Festen

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvor handlingen udspiller sig under en festlig begivenhed, fx fødselsdag, svendegilde, bryllup, julefrokost m.m. Handlingen skal være et brudstykke fra dagens/aftenens begivenheder. Lad det være op til læseren selv at gætte indbyrdes relationer mellem gæsterne. Skriv i et sobert sprog.

"Tænkt de er her alle, for at hylde ham!" Min sidemand nikkede over mod fødselaren. Jeg så der over. Han stod og smilede til en ung kvinde, der let havde lagt en hånd på hans arm.
"Han er gift, vidste du det?" Jeg når ikke at sige noget.
"Men hans kone er selvfølgelig ikke med nu. Måske ved hun slet ikke, at firmaet har valgt at fejre den nar." Han drikker en ordentlig sluk af sin øl, og læner sig ind mod mig. Han ser med berusede røde øjne på mig.
"Jeg skulle have haft hans job. De overvejede mig dengang, men de valgte han i stedet, fordi han virkede mere stabil i sit privatliv; stabil! Den utro nar, mere stabil end mig! Han har været i seng med halvdelen af kvinderne her." Manden rejste sig fra sofaen og vaklede over mod toiletterne. Jeg så over på fødselaren, min onkel.
Han så mig pludselig og kom hen til sofaen.
Jeg havde lige fået jobbet i firmaet, og jeg kendte endnu ikke så mange der, men nu var jeg heller ikke sikker på, jeg egentlig kendte min onkel.
Han stod og smilede til mig.
"Nyder du festen?"
"Jo," løj jeg og så lidt rundt.
"Der er mange med." Han nikkede.
"ja, jeg er jo temmelig populær. Du skal nok få det godt her, kære niece." Jeg vidste ikke, om han var alvorlig eller lidt ironisk, men jeg vidste dog godt, at denne fests gæster ikke alle var hans fans.
Jeg så over på pigen, han havde talt med. Måske var jeg det heller ikke mere.

Skriv kommentar

Besvarelsen For 25 års tro tjeneste er publiceret 11/07-2009 18:44 af Charlotte Hansen (Gry Marie) under skriveøvelsen Festen.
Version 1 - 11/07-2009 18:44
Besvarelsen er på 264 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 Marie W
Godt beskrevet - specielt den sidste sætning fuldender din novelle. Man opfatter virkelig onklen som en usympatisk person. Man tror faktisk i starten, at kommentaren "Tænkt de er her alle, for at hylde ham!" er en beundrende, positiv kommentar, men man fatter hurtigt, at det vist ikke forholder sig således.
15 år siden
15 år siden
#2 Allanna Sorgenfri (Allanna)
Jeg synes, at din tekst er rigtigt godt skrevet og dialogen er lige i øjet. Det er ren sladder, når det er bedst - noget vi alle kan lide. Jeg måtte dog godt nok lige læse slutningen to gange for at forstå, at hun mente, at hun måske ikke var fan længere.
15 år siden
15 år siden
#3 PhineasPoe
God tekst.. Jeg synes den kunne have været VIRKELIG god, hvis det først blev afsløret at manden er fortællerens onkel på det tidspunkt han kalder hende niece. Bare en tanke jeg fik, men ellers god.
15 år siden
15 år siden
#4 Lise Andreasen (anemone42)
Festen, der slet ikke er spor festlig. Fint motiv.

Der er et par stavefejl. "Derover", han/ham og sådan noget.

Er det bevidst der skiftes mellem nutid og datid?

Relationerne bliver navngivet: kollegaer, onkel/niece osv. Var det ikke meningen, man skulle gætte sig til det?
15 år siden
15 år siden
#5 Gitte Morsund
Handlingen er godt udtænkt, dialogerne fungerer rigtig godt.

Dog forvirrede det mig en del, at de flere steder henviser til en "fødselar", når titlen + handlingen i øvrigt antyder, at der er tale om en jubilar (25 års tro tjeneste/firmaet fejrer ham)?

Og så er jeg enig i de tidligere kommentarer: relationerne kunne med fordel have været sløret, både af hensyn til spændingen og for at imødekomme opgaven.


/Gitte
15 år siden