Jeg ved nogle laver en distinktion mellem "forfatter" (med udgivelse bag sig) og "forfatterspire" (uden udgivelse bag sig", men siden ordet forfatter kommer af verbet "at forfatte" og alle - med og uden udgivelse - kan forfatte noget, så synes jeg det er en fair betegnelse at kalde alle der skriver med henblik på at skabe et værk (roman, digt- eller novellesamling, faglitteratur, you name it) for forfattere.

Men det er selvfølgelig bare mit syn på sagen.

Men det er så også mit syn på samme.

Forfatter er jo en fagbetegnelse, og som sådan kan man vel kun kalde sig det, hvis det er ens fag. Det er den konkrete side af sagen.
Men så er der den mindre konkrete side af sagen. Jeg er ikke forfatter af fag, men de tekster jeg har liggende her på Fyldepennen er altså forfattet af mig, så dem er jeg altså forfatter til. Det er som med ordet kunstner, det har både en konkret og en mere svævende betydning.

Gøster Berling (Selma Lagerløfts roman) fik tilnavner "digteren" skønt han aldrig skrev et digt. Men han havde levet flere digte end andre havde skrevet..

Han hedder altså ikke Gøster, men Gøsta - helt korrekt Gösta.

Iflg. Ordnet er forfatter

person der skriver bøger, digte, skuespil, artikler el.lign., og som helt eller delvis lever af det

eller blot:

ophavsmand til en bestemt tekst, artikel, bog el.lign.

så man behøver ikke at have fået noget af det udgivet, for at være forfatter. Piet Hein skrev det så viseligt:

Enhver der kan gribe en pen og slå klatter,
har ret til at kræve, at kaldes forfatter.
Men det der gør forskellen mellem forfatterne,
det står på det tomme papir mellem klatterne

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Nu det dér med at fatte pennen og slå klatter -
kan jo sagtens gøre en til en oprigtig forfatter;
Når det så er skrevet men langt fra glemt
gælder reglen osse hvis man vil kaldes skribent.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

For mig handler det i høj grad om, hvorvidt jeg tænker om mig selv, at jeg er forfatter, snarere end hvad jeg siger til andre.
Jeg tænker om mig selv, at jeg er forfatter og bruger stortset al min fritid (dvs alenetid fra børnene) på det, og er sådan set ligeglad med om andre vil kalde mig det, så længe jeg ikke er udgivet, for jeg føler mig som forfatter og lægger meget identitet i det, omend bare for mig selv.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]