Rigtig god idé, Kåemer!
Den har paralleller til visse andre fortællinger, hvor et lille samfund får besøg af et helt anderledes menneske, som deler folk i to lejre: De der er for og de der imod.
Din sanger skal være virkelig fantastisk! Han skal løfte kunsten til et fabelagtigt niveau, så chefen og de andre på teatret næsten bliver afhængige af ham.
Men der skal være en slange i paradiset! Nogle er misundelige og forsøger at finde ud af hvem han er og om han ikke skulle have nogle skeletter i skabet. Og det har han jo! Men han er nok ikke rigtig skyld i noget, selv om han ikke kan overbevise andre om det.
Jeg mindes en gammel amerikansk film om en gård der får besøg af en ung mand der beder om arbejde. Man har ikke penge til en daglejer, men han vil arbejde for en yderst beskeden gage. Mistænkeligt billigt. Og han er da også på flugt.
Man man er tilfreds med ham og meget glad for hans indsats. Naboerne begynder at hæve brynene, og snart går det galt. Jeg mener at han dør og bonden bliver vist tildelt noget skyld, selvom han ikke dømmes. Men hans ære som en retskaffen landmand er ødelagt.
Din idé, Kåemer, har potentiale til noget meget spændende. Ikke mindst fordi du jo er godt hjemme i operaens verden.
Litteraturen og filmens verden rummer mange eksempler på det gode geni, som går til grunde fordi almindeligheden ikke kan udholde ham. Man vil altid korsfæste Jesus før eller siden.
Held og lykke med værket.
Ps. Må jeg i al (u)beskedenhed anbefale min egen lille novelle "Stemmen" til nye læsere. Den handler slet ikke om det, men om det at folk ikke kan acceptere det geniale, når det optræder på andre præmisser end dem man er vant til.