Strukturen må komme ud af selve stoffet. Man må vel nok fra begyndelsen have en løs struktur, som kan bevæges i forløbet. Nogle gange skal der være en bestemt struktur, tre akter, som du nævner, eller hvor mange ord eller kapitler. En sådan strutur behøver ikke at være en spændetrøje, for du kan jo variere den undervejs efter hvad historien kræver. Andre gange drøner man bare der ud af, men det betyder så at der bagefter må være et stort redigeringsarbejde.

Den amerikanske forfatter Thomas Wolfe Havde i det værelse hvor han skrev tre kasser, hvori han smed alt muligt rod, og deri kastede han også sine manuskriptsider efterhånden som de var skrevet. En gang imellem kom hans forlægger så op til ham, rodede i kasserne og fandt ud af hvad der passede sammen, og han redigerede og skar det til. Og der kom glimrende bøger ud af det. - Så Thomas Wolfe skænkede ikke struktur en tanke, han skrev bare. Men det ville vi nok ikke slippe afsted med.

Kåemer

En billedhugger må også have en struktur på sine værker. Ellers kunne han jo blot udstille en kasse med en bunke skærver.
For nu at sammenligne med Kåemers beskrivelse af Tom Wolfes tekster.

Jeg tror vi bør se vore bøger som skulpturer, hvor strukturen er vigtig.
En skulptur skal være i balance.
En bog bør have en intro. Så kommer handlingen, intrigen og en slutning. Ligesom ved musik.

Man kan nok øge læserens glæde ved en bog ved at gøre noget ud af strukturen. Tror jeg da.

Hej Funchis

Fedt, god fornøjelse og håber det kommer til at gå godt. Hvad angår struktur, er der ikke nogen rigtigt eller forkert måde at gøre det på, ligesom de forrige kommentarer også har været inde på.

Jeg vil derfor foreslå at du tager et kig på hvordan du skriver bedst. Om det er når du ved hvor tingene er på vej hen eller når du giver tasterne frit løb. Når du så ved hvordan du får den bedste historie frem, så tag den derfra.
Hvis du opdager at du alligevel ikke bruger de strukturer du sætter op, så lad være med, at prøve og presse din historie ind i en ramme den ikke passer i. For eksempel kan du i stedet lade historien flyde fra dine karakterer i form af deres personlighed og baghistorie. Omvendt hvis du gerne vil have en struktur, er der så mange forskellige måder at gøre det på og igen handler det om hvad der virker for en og delvis hvor ofte du har tid til at skrive. Hvis du har tid til at skriv dagligt er det oftes nemmere at genkalde hvad man skrev dagen før. Hvis man derimod skriver en gang om ugen eller mindre kan der være detaljer, der smutter i forbi farten, hvilket er færd at tage højde for når en sturktur skal stilles op.

Mvh.
DFN

Struktur behøver ikke at være snærende, hvis man finder en form, der passer til en. Jeg har prøvet at skrive ud i det blå, og det gik meget godt, indtil jeg løb tør for ord og ikke anede, hvor historien skulle gå hen. Bøvlede med historien i årevis, indtil brikkerne endelig faldt på plads. Den proces lærte mig, at jeg har brug for en eller anden form for struktur eller retning i hvert fald.

Jeg planlægger nu, før jeg begynder at skrive, men jeg er også nødt til at skrive, før jeg lærer personerne ordentligt at kende, så jeg laver et foreløbigt skelet at skrive ud fra. Mens jeg skriver, finder jeg gerne ud af, at skelettet mangler nogle dele, så jeg hopper lidt frem og tilbage mellem skrivning og planlægning. Det er frygtelig tidskrævende, men bedre end at gå i stå.

Jeg er i gang med en serie. Der finder man virkelig ud af, at planlægning er en god ting. Elsker, når man i bog tre får opklaret noget, som der er lagt spor ud til i bog et.

Jeg tænker ikke så meget i berettermodel o.l. når jeg planlægger. Sørger bare for, at der er en stigende spænding, og at hovedpersonen bliver stillet overfor nogle svære valg.