Lørdagsmorgenstyrketræning.
Omelet.
Bacon.
Gryn.
Weekendavisen.
'Morfar'.
Og nu?
Langsom tilbagevenden til den virkelige verden.
Lørdagshektiske, vibrerende Lyngby Hovedgade.
Coldplay i ørene.
A Head Full of Dreams.
Nogle minutters uforpligtende FP - har læst et par sjove dagbøger og en håndfuld gode tekster og lover hermed, at jeg nok skal tage mig sammen til at kommentere.
Senere.
M?
Hendes verden lige nu er speciale, træning og søvn.
Jeg vasker hendes tøj og laver hendes mad og holder om hende, når tvivlen en sjælden gang imellem kryber gennem hendes panser af kølig intellekt og urystelig selvtillid.
Det er ikke så meget specialet, der får hende til at tvivle. Det har hun sgu styr på.
Det er mere uvisheden om, hvad der venter 'over there'.
Har hun hvad det kræver at gøre sig gældende på et af verdens bedste universiteter?
Mit bud: no problem! Ikke uden indsats, slet ikke uden indsats, men jeg har set hende brillere i så mange sammenhænge, at min fantasi ikke rækker til at se hende fejle.
Desuden ER aftalen med universitetet i hus, hvilket på grund af den måde top-universiteterne i USA fungerer, stort set er en garanti for succes; de satser ganske enkelt ikke på kandidater, de ikke er sikre på kommer til at shine.
Måske er der også en flig af utryghed om, hvad adskillelsen kommer til at betyde for os.
Jeg prøver at undgå at tænke på det og i hvert fald ikke at vise, at min egen usikkerhed ligger og bobler i tårekirtlerne 24/7.
Men vi kommer jo til at tale om det på et eller anden tidspunkt.
Mange gange.
I'll keep you posted.
I eftermiddag skal jeg løbe med et lille hold midaldrende mænd med maratonambitioner. Det er et projekt, jeg hjælper min far med, og mændene er alle tidligere eller nuværende patienter i hans klinik.
Løbemæssigt er mit personlige udbytte stærkt begrænset, men min far og jeg kommer sgu aldrig til at restaurere gamle biler eller fluefiske i Canada sammen, så det her er en fin måde at være sammen på; også fedt at se ham gøre 'sin ting'.
Slut for nu - jeg skal ud af døren.