M tog til Sverige i lørdags og kommer først tilbage 2. februar ... Vi skyper hver dag, og M snapper døgnet rundt. Seneste snap: M på vej i teatret med sine forældre - hendes mor ligner M: lav, slank og mørklødet, gnistrende mørke øjne. Hendes far er høj, blåøjet og blond, det samme lidt nedadstræbende smil, jeg selv bliver beskyldt for; en yngre, lidt slankere udgave af Max von Sydow - ham, ikke mig ... M har en kort, sort kjole på, lang sort frakke og højhælede sko ... hun er fandeme smuk! Og langt, langt væk ... Jeg tænker på, om hun har fortalt sine forældre om mig eller sine veninder. Er jeg vigtig nok til at blive nævnt? Eller måske vigtig nok til ikke at blive det endnu? Mindst én af hendes veninder, kokkens kollega, ved, at vi har været sammen, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at hverken hun eller andre ved, at M og jeg har set hinanden siden nytårsaften ... Mig selv? Nej. Jeg har ikke nævnt M for nogen. Jeg har haft lyst til det en million gange, råbe det ind i hovedet på tilfældigt forbipasserende, ringe til P og Nate og min søster og Andrea ... Andrea ... På et eller andet tidspunkt er jeg nødt til at fortælle Andrea om M. Vi skylder ikke hinanden noget længere, men alligevel. Hun skal sgu ikke hører det ad omveje. Hvornår er det der lorteteater færdig? M har lovet at ringe, inden hun går i seng. 'Idioten' skulle de se, med David Dencik i hovedrollen, tror jeg. På Dramaten. I Stockholm...
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
I et kongerige langt, langt borte... er publiceret
15/01-2016 22:11 af
Rasmus Tinn (Yorick).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.