Så hvad har jeg bedrevet i dag ... not much ... not much at all.
Mødtes med venner i festligt lag (igen) i går aftes og endte med at blive halvfuld (igen).
Var hjemme omkring midnat og smed mig i sofaen og begyndte at læse en bog, men ... og hold nu fast ... jeg faldt i søvn, fuldt påklædt og med bogen på brystet.
Vågnede ved 6-tiden, fordi jeg frøs, stod op og luntede en l a n g s o m tur på et par timer, mens tømmermændene listede hjemad ... det var velopdragne tømmermænd med uldne tøfler og bløde skridt, der defilerede ud af mit hoved via bagtrappen uden at gøre noget stort nummer ud af deres exit ... men tømmermænd ikke destomindre.
Efter løbetur og et langt, skoldhedt bad spiste jeg gryn & frugt og gik så i seng og sov nogle timer.
Da jeg vågnede, var M stået op, og takket være den kollektive indsats fra generationer af introverte nørder var jeg med hele vejen fra yoga-routine over morgenmad til bad og påklædning.
Tak nørder ... vi påskønner jer ikke nok.
M skulle mødes med sin vejleder i dag og var nervøs ... hendes vejleder stiller tårnhøje krav til sine studerende og er vant til at arbejde med nogle af de skarpeste hjerner i verden ... glæder mig til at høre, hvordan det er gået ... ikke mindst for jeg så kan holde op med at være nervøs på Ms vegne.
Det skal nok gå godt.
Kritik er jo bare data, der skal tages ind og analyseres ... ikke et mål for ens kvaliteter som menneske.
Efter M forlod mig, brugte jeg nogle timer på at læse om uddannelsesmuligheder.
I USA.
På Østkysten.
I New York.
Tæt på M.
Måske ikke det objektivt set mest hensigtsmæssige søgekriterium, men M er en uundværlig del af ligningen, så jeg kan lige så godt sætte hende ind fra begyndelsen.
Fandt flere spændende muligheder.
Bagefter tog jeg ned til mine forældres klinik og fik masseret mine ben og så med forældre hjem og spise aftensmad ... hvad der er sparet er tjent, er det ikke sådan, man siger?
Og nu er jeg så hjemme igen ... træt, uden at vide af hvad, spændt på at høre fra M.
...
Faktisk er jeg i dårligt humør...
Facetime med M sluttede ikke så godt.
Før jeg rejste tilbage til DK havde vi en lille krise.
Vi talte vi om fantasier.
Seksuelle.
Og M delte en fantasi om at have sex med en anden fyr, mens jeg så på.
Jeg havde ikke set det komme ... slet ikke!!
Og blev ked af det.
Knust.
Og så blev hun ked af at have fortalt det.
Og jeg blev ked af at være blevet ked af det.
Og hun sagde, at jeg bare skulle glemme det ... det var bare en fantasi ... ikke noget hun havde lyst til at realisere.
I dag spurgte hun mig så, om jeg stadig var ked af det med hendes fantasi ... og forsikrede mig så igen om, at det ikke var noget hun ville realisere, men tilføjede at det var, fordi hun godt vidste, at det ville gøre mig ked af det.
WTF???
Hun HAR altså lyst til at knalde en anden, og det, der afholder hende, er, at hun ikke vil gøre mig ked af det???
Det talte vi så i koncentriske cirkler om i en halv times tid, hvor hun brugte det meste af tiden på at forsikre mig om, at hun elskede mig over alt i verden.
Det sidste tvivler jeg ikke på ... eller måske er det det, der er problemet.