Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
4 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
Duét - youít
Enantiodrom
4 måneder, 15 dage siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
10 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
12 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
12 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Var i byen i går - mødtes med tidligere medstuderende til bøf, øl og blød netværkspleje. Det startede stille og roligt på en restaurant i centrum af KBH med seneste nyt fra magtens korridorer og dansk erhvervslivs hårdest bonede gulve.
Det var pissehyggeligt, men også en smule skræmmende.
Jeg har læst med nogle af de sjoveste, mest vanvittige festtosser, nationen kan mønstre, men selv om det er mindre end halvanden år siden, vi trådte ud på Solbjerg Plads med vores spritnye kandidatgrader knuget mod brystet, havde flere allerede mistet så meget gnist og gejst, at det var svært at modstå fristelsen til at vippe dem en flad, bare for lige at få en reaktion - arbejdsmarkedet er åbenbart for humoristisk sans og spontanitet, hvad syreregn er for birketræer i Ruhr-distriktet.
Måske var Løkkes vanvidshåndtering af COP 15, i virkeligheden et forsøge på (med humor) at trække arbejdsklimaet med ind i den traditionelle klimadebat, en mavepladsker af en paradoksal intervention ... Du virker ikke overbevist ... in dubio pro den-lille-mand-fra-Græsted, siger jeg bare.
Lang historie kort: jeg fik plantet budskabet om, at jeg nu er parat til at stikke i hvert fald en enkelt tå ned i det oprørte hav, der er det danske arbejdsmarked, og flere alumner i selskabet indikerede, at de ville gå i gang med at trække i tråde.
Herefter forsvandt aftenen i en flod af alt for dyre øl.
Jeg satte nøglen i min hoveddør omkring klokken 5 i morges.
Ti minutter senere lå jeg i min seng, og klokken halv seks ringede M.
Hun var selv lige kommet hjem fra byen og lød omtrent lige så fuld, som jeg var.
Det var en vanvittig samtale.
På et tidspunkt græd M og sagde, at hun ikke kunne holde ud, at jeg var så langt væk, og der var så længe til, at vi kunne ses, og at jeg skulle skynde mig ud i lufthavnen og tage den første afgang til Stockholm.
Jeg fik sagt, at der ikke var noget jeg hellere ville, men at vi nok lige skulle tale om det senere.
Ædru.
Det gjorde vi så for en time siden.
M har lånt en lejlighed af en veninden i tre dage, så vi ikke skal bo hos hendes forældre, og i morgen aften flyver jeg til Stockholm!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Leaving on a jet plane er publiceret 24/01-2016 18:26 af Rasmus Tinn (Yorick).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.