13 år siden

Udkanten og de invasive arter

Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 13 dage siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Sommerbuket
Hanna Fink (...
11 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
11 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
10 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Har været på kant med udkanten de sidste 5 dage. Et godt greb ned i posen med de gærede frugter og de rådne bananer. For engangs skyld har jeg sat pris på den lige landevej og den totale mangel på underholdning og tilbud. Enkelheden og sammenværet med familien har virket som et kærkomment afbræk fra Det Totale Kaos - også kendt som mit liv. God mad og gode stunder. Helt enkelt.

Jeg har spist kløer og kamtjatka hos farmor. En fantastisk spise - et sandt proteinboost. De opportunistiske krebsdyr ledte til en række sjove historier om hustruers hævn over urimelige ægtefæller. En pose krabbekløer placeret i bagagerummet på en formiddagssolsopvarmet Toyota Tartelet. (længere historie, men kort sagt farmors hævn over at farfar glemte et middagsselskab og i stedet kom fuld hjem med en ung pige under armen, da gæsterne var gået). 9 halve i madpakken med smør og Piratos. (Min mors hævn over min fars konstante klager over uopfindsomhed ved madpakkesmøring)

Jeg har spist farverig Pavlova med 3 afghanske flygtninge hos far og stedmoderen. De 3 afghanske flygtninge blev shanghaiet i et forsøg på at afværge madspild og en surmulende mig. Jeg havde lavet dessert og brokkede mig lidt over at Stedmoderens sønner var taget videre i byen, fordi der var dessert nok til en mindre hær. Stedmoderen forsvandt men kom lidt efter tilbage med 3 afghanske flygtninge, der lige var flyttet ind i lejligheden overfor. The more the merrier. De sagde de var 17, det kom senere op til diskussion. Den ene snakkede hverken engelsk eller dansk (men jeg tror han forstod en del mere end han lod sig mærke med), den anden var faktisk ret god til dansk taget i betragtning at de ikke har været her længe. Den sidste snakkede et rimeligt godt engelsk. Så vi havde en lidt gebrokken samtale på tværs af sprog og kultur, det var interessant og ganske fornøjeligt. Kan godt lide Stedmoderens spontanitet, det sætter lidt kulør på tingene. Men der var godt nok dømt dramaqueen for resten. Tror hun er lidt jaloux, og helt ærligt forstår jeg det fandme ikke, vi ser vores far 3-4 gange om året. Tag dig sammen Tall Woman!

Ellers....
... den obligatoriske tur til kysten. Et gensyn med det gamle sommerhus. En dag med fodbold, golf og store is. Sofaen, gode bøger og madlavning i svær grad.

Lidt kurrer på tråden er der dog altid når man sætter fod på familiært territorium – det er et veritabelt spinatbed, som man ikke kan undgå at jokke lidt rundt i.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Udkanten og de invasive arter er publiceret 13/07-2011 23:20 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.